
Foto © Signe Goldmann
Det gode arbejdsliv i Odsherred
Du kan udleve dine karrieredrømme og få det gode arbejdsliv i en af Odsherreds stærke virksomheder. Her kan du møde nogen af vores største arbejdspladser i kommunen.

PJM A/S
Automationsvirksomheden PJM A/S (Poul Johansen Maskiner) i Fårevejle leverer løsninger til en bred porteføjle af kunder i fremstillingsindustrien – primært industriel produktion til bl.a. farma- og medicobranchen.

Kaj Larsen VVS
Kaj Larsen A/S har udført vvs-arbejde i mere end 50 år i det nordvestsjællandske. I dag er det Vangen 6 i Nykøbing, som udgør rammen om butik og værksted, der strækker sig over ca. 1.500 kvadratmeter. Virksomheden beskæftiger ca. 50 ansatte og løser alle former for VVS-, kloak- og el-opgaver i Odsherred og resten af Nordvestsjælland.

Sommerland Sjælland
Sommerland Sjælland er en af Odsherreds største turistattraktioner. Parken havde i sæson 2022 ca. 246.000 gæster og har 250-300 ansatte i sæsonen, som løber fra midten af maj til midten af september. Parken modtog i 2022 den prestigefyldte Golden Pony Award for sin kvalitet.

Lundbeck
Lundbeck er et globalt medicinalselskab specialiseret i udvikling af innovative behandlinger for hjernesygdomme. Virksomheden producerer størstedelen af de aktive substanser (API’er) i Lundbecks lægemidler på fabrikken i Lumsås.

WPU
Greentech-frontløberen WPU (Waste Plastic Upcycling) anvender banebrydende pyrolyseteknologi på fabrikken i Fårevejle til at omdanne plastikaffald til olie.

Orbesen Teknik
Orbesen Teknik i Asnæs har fokus på automatiske ventilationsåbnere til både hobbydrivhuse, pavilloner og orangerier, hvilket har været kerneforretning siden 1981. I de +40 år er Orbesen Teknik blevet markedsleder inden for automatiske ventilationsåbnere, som virksomheden eksporterer til hele verden.

NKT
NKT i Asnæs forbinder en grønnere verden med strømkabelteknologi af høj kvalitet og indtager heri en central plads, i takt med at verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, fremstiller og installerer strømkabelløsninger til lav-, mellem- og højspænding, der muliggør bæredygtig energioverførsel.

DPA Microphones A/S
DPA er en globalt førende producent af bl.a. mikrofoner. De eksklusive produkter bliver produceret og distribueret fra fabrikken i Asnæs.

FLUX
FLUX producerer elektroniske komponenter til rumfartsindustrien. Virksomhedens komponenter sidder i alt fra kommunikationssatellitter til det nye James Webb-rumteleskop - og al produktion foregår i Asnæs.

Dan Tools
DanTools i Grevinge er en værktøjsfabrik med højt kvalificerede værktøjsmagere, der har mange års erfaring i mikroplastic-værktøjsfremstilling.

Anneberg Kulturpark
I midten af Danmark og i hjertet af Odsherred finder du Anneberg Kulturpark. Her får du gastronomi, kunst, kultur og oplevelser året rundt. Oprindeligt opført som et psykiatrisk hospital, i dag et mødested for alle sanser - og for alle aldre.


