Spørgetid for borgere

Har du et spørgsmål til Byrådet? I begyndelsen af hvert byrådsmøde er der spørgetid for borgere.

I begyndelsen af hvert byrådsmøde er der spørgetid for borgere.

Du kan stille spørgsmål enten mundtligt eller skriftligt. Hvis du ønsker at stille spørgsmål skriftligt, skal vi modtage spørgsmål senest 8 dage før det byrådsmøde, hvori det/de ønskes besvaret. Selvom spørgsmålet er fremsendt skriftligt, skal du være til stede på mødet for at få det besvaret – ellers besvares spørgsmålet ikke.

Retningslinjer for spørgsmål i spørgetiden:

  • Spørgsmålene skal så vidt muligt dreje sig om generelle forhold for Odsherred Kommune og være af almen interesse, være saglige, kortfattede og holdt i en sober og god tone
  • Der kan ikke stilles spørgsmål til sager, der normalt behandles for lukkede døre
  • Spørgsmålene må ikke kunne henføres til bestemte personer
  • Der kan ikke stilles spørgsmål til sager, som Byrådet behandler på det pågældende møde
  • Spørgeren kan som udgangspunkt ikke gentage sit spørgsmål i samme eller lignende form inden for en 6 måneders periode

Spørgetiden ledes af borgmesteren og har en varighed af maks. 15 minutter. I år med kommunalvalg bortfalder spørgetiden 3 måneder før valget.

Spørgsmål og svar fra spørgetiden offentliggøres her nedenfor, hvor du også kan se tidligere spørgsmål og svar. 

Tidligere spørgsmål og svar