Klimalandsby Makeover 2024

Midt i Bjergesø ligger ”Bjergesøs Hjerte” som er et grønt fællesområde med bålhytte til brug for alle byens beboere og forbipasserende. Det er et fantastisk samlingspunkt for fællesskabet, hvor vi nyder mange gode stunder sammen både unge og gamle i Bjergesø.

I deres projekt i Klimalandsby makeover har de haft fokus på at styrke fællesskabet med fokus på selv at producere lokale fødevare til landsbyens fællesmiddage. Omkring "Bjergsøs Hjerte" ville man gerne have kreaturer, køkkenhave og biodiversitet.

Dommerpanelet blev præsenteret for resultatet af deres gennemførte projekt, som bl.a. bestod af:

1. Dexterkøerne. Indkøbt og etableret. Dyrene går i en fold lige ved siden af Byens Hjerte og har også vundet beboernes hjerter – de er håndtamme og en attraktion for børnene. De har høj værdi i forhold til naturpleje og biodiversitet – og i forhold til kommende fællesspisninger.
2. Urtehaven:Har kostet blod, sved og tårer, ikke mindst pga. årets voldsomme dræbersnegleforekomst og larveangreb. De voksne planter er dog mere modstandsdygtige. Der var på forhånd lidt skepsis i forhold til om det vil blive passet ordentligt, men det har vist sig at fungere rigtig godt med en rotationsordning.
3. Kvashegn. Etableret og i brug. Har en klima- og biodiversitetsgevinst i forhold til at køre alt kvas på genbrugspladsen.
4. Fællesskabet. Var ikke mindst synligt på dagen, hvor dommerne og klimateamet var på afsluttende rundtur. Her var et stort antal af byens borgere mødt op, der var tændt op i grillen og dækket op til langbordsmiddag med oldemor som vært – symboliserende de gamle dyder med intet madspild, næringsrigtige lokale delikatesser og stort sammenhold.

Midt i Bjergesø ligger ”Bjergesøs Hjerte” som er et grønt fællesområde med bålhytte til brug for alle byens beboere og forbipasserende. Det er et fantastisk samlingspunkt for fællesskabet, hvor vi nyder mange gode stunder sammen både unge og gamle i Bjergesø.

Hilsen efter besøg i slut juni

To moderkøer – den ene med kalv, den anden måske med en i maven – af racen Dexter går nu rundt i folden lige ved siden af Byens Hjerte og er allerede genstand for meget opmærksomhed. De afgræsser et hjørne af naboens mark, som alligevel ikke bliver dyrket. De kan gå ude hele året – der bliver sat et lille flytbart læskur op – uden at blive tilskudsfodret. Dog får de ofte lidt brød, når byens borgere kigger forbi – på den måde bliver de håndtamme og kommer når man kalder. Således er de allerede blevet en del af byens liv.

Køerne er registreret med bylauget som ejere. Planen er, når besætningen bliver lidt større, at de skal afgræsse endnu et par folde, så områderne ikke springer i tjørn, men bliver værdifuld natur. Det kød, der kommer ud af det (ca. 200 kg), når en kalv slagtes, kan så bruges til byens fællesspisninger.

Det gælder også planterne i den køkkenhave (og de krukker), der nu er etableret ved siden af bålhytten, hvis ellers råvildtet og dræbersneglene kan lade dem være i fred – og det kan de ikke! Derfor vil man opsætte et kvashegn, kombineret med et kastanjehegn for så vidt muligt at holde de ikke velkomne gæster ude.

Alle andre gæster er derimod velkomne, og mange i omegnen benytter stedet, som er døbt Byens Hjerte, bl.a. friskolen, plejehjemmet, bostedet og forbipasserende turister, ligesom også byens børn og unge har også lært at bruge stedet. Her kan man slå sig ned, søge ly i bålhytten, nyde blomsterengen og lære om byens historie på keramiske kort. Snart kommer der også toilet, orangeri og køkken, som Bylauget har fået LAG-midler til at etablere – og bygger næsten udelukkende af genbrugsmaterialer. Tanken er at faciliteterne så kan bruges af skolerne og andre, der mangler udendørs undervisningslokaler og gerne vil lære om lokale råvarer og madlavning – derfor samarbejdes med Lammefjordens Grøntsagslaug om at udarbejde et kort over Lammefjordens grønt og frugt i sæson.

Bjergesø er en lille by med store visioner og et stærkt nabofællesskab!

Fra ansøgningen

Vores Klimalandsby makeover Projekt går ud på:

• At have et fælles mål og skabe noget sammen som gavner klimaet og fællesskabet.
• At dele hvad vi har af lokale råvarer med hinanden, så vi gavner fællesskabet og madspild reduceres.
• Selv at skabe lokale fødevarer til gavn for alle i en cyklus, hvor vi er sammen om fælles projekter.
• Vi lægger vægt på forankring af lokale fødevarer og formidler lammefjordens råvarer.
• At fremme biodiversitet og nedsætte udledning af CO2.
• Med vores fællesskab i Bjergesø lærer vi vores børn, at fællesskabet med dem som bor omkring én, er vigtigt, og vi kærer os om hinanden.
• Vi fortæller om vores fællesskab og bliver en inspirationskilde for andre. Vi åbner vores fællesskab op.

Dette vil vi gøre ved at:

• Anlægge en fælles køkkenhave med hensyn på selvforsyning af råvarer, så alle kan hente grøntsager til eget forbrug og glæden ved at det er skabt i “baghaven”. Der plantes også diverse rodfrugter til en senere fælles syltedag.
• Et bed med vilde blomster, da vi ved at i vores nærområde er der pt. ved at blive opsat bistader.
• At etablere en besætning med køer på eksisterende markarealer i området omkring bålhytten således, at vi omlægger jord til køerne. Køerne sørger for jordforbedring på arealerne, og derved fremmer vi naturpleje og biodiversitet og bevarer klimavenlige planter. Når køerne slagtes, laver vi fællesmiddage af kødet og deler kødet blandt byens beboere. Vi sørger for at der er en cyklus, så vi fremadrettet hele tiden har køer og er fælles om pasning.
• At opføre et Kvashegn i folden hos køerne som skærmer den fra vejen, og skærmer vores urtehave og vilde blomsterbed. Kvashegnet etableres ved at alle byens borgere levere grene til hegnet og derved spares CO2 ved ikke at skulle aflevere haveaffald på genbrugsstation. Kvashegnet fungerer desuden som insekthotel og fremmer biodiversiteten.
• Vi deler hvad vi har af lokale råvarer i byen med hinanden for at reducere madspild og fremme fællesskabet. Herved gavner vi klimaet ved at købe mindre mængder af kød, frugt og grønt i supermarkedet og spare transport hertil:
  • Frugt og grønt som vi har i vores egne haver og fra vores fælles urtehave.
  • Kød som vi selv skaber lokalt fra køer.

Som et led i projekt Geoengen ønsker Egebjerg skole og børnehave at deltage i kommunens Klimalandsby Makeover 2024 til et mindre formidlingsrum/læringsrum beskrevet som: Haven. Køkkenhave med forskellige dyrkningsformer. Danmarks køkkenhave. (Fårevejle) i Geoengens projektbeskrivelse.

Skovhaven

Haven etableres som en spiselig cirkelformet skovhave på 15 m i diameter, svarende til ca. 180 m2. I Skovhaven plantes udelukkende flerårige afgrøder som samtidig med at kræve minimalt vedligehold og lugning også lagre kulstof i jorden. Der plantes frugt- og nøddetræer, bærbuske og flerårige grøntsager, så børn og lokalsamfund kan høste lokale, friske og sunde råvarer over en lang sæson.

Kvashegn

Haven omkranses af et kvashegn, som opbygges af kvas fra lokalområdet, som Egebjergborgere selv placerer imellem hegnsstolper, som vi selv opsætter. Via Aula/fb opslag opfordres borgere og forældre til at komme og placere deres kvas. Kvas er både godt for biodiversiteten og for udledningen af drivhusgasser. Borgerne sparrer ture på genbrugspladsen og der bindes hele 400 kg CO2 pr m3 kvashegn (jf. kommunens info).

Læring

Haven kan først og fremmest lærer børnene om de forskellige afgrøder, herudover kan de lære om sæsoner og årstider samt om jordens organismer og symbioser mellem f.eks. mykorrhizasvampe og planter.

Resultatet af projektet

Projektet kom sent i gang, da man var nødt til at udsætte selve plantningen til så sent som muligt. Men projektgruppen forberedte så meget som muligt og den 19. september afholdtes den store fælles skovhaveplantedag, hvor skoleelever, lærere, børnehave og forældre plantede hele 92 spiselige træer, buske, krydderurter og flerårige grøntsager. 

Herudover blev der lavet et 50 meter langt kvashegn i 1 meters brede, som, når det er fuldt udbygget, burde kunne lagre 20 tons co2. Kvasen blev leveret af lokalsamfundet efter opfordring på Egebjergs fb-side og opslag i den lokale brugs og på skolen. 

Skovhaven skal fremover tjene som læringsrum for skole, børnehave og SFO - midt i den Geoeng, som ligeledes er under etablering ved skolen.

Høve melder sig i kampen om en mere grøn, klimavenlig, hyggelig og smuk lokalitet i Odsherred.

Vi har kommunens smukkeste område med en fantastisk udsigt over Sejerøbugten. Vi har Hjemmeværnsgården med en lille skov. Esterhøjstenen, mausoleum for stifter af Nordisk Film Ole Olsen. Tre gravhøje, og vi er centrum for højderygsstien, og vi har fem tønder land vi kan boltre os på.

Update juni 2024

Proceskoordinator Ivan Andersen har været på besøg hos Høve Bylaug.

Her var der stor glæde over at kunne sige ja tak til et godt tilbud, som de har fået på at udskifte oliefyret på Hjemmeværnsgården med et luft-til-luft anlæg, et vigtigt klimatiltag.

Byens borgere har overtaget Hjemmeværnsgården, og er i gang med at renovere og gøre den i stand, så den bedre kan bruges som samlingssted og til udlejning. Som et led i makeoveren vil bylauget etablere et shelter tæt på gården – og åbne for adgang til bad og toilet (og sovesal) på gården.

På den 2½ hektar store grund på gården med skov og engen med Esterhøj vil man gøre en indsats for naturen og naturglade gæster. Skoven skal udtyndes med hjælp fra naturvejleder Jørgen Stoltz og der skal plantes en række bærbuske. Geoparkens højderygsti går gennem matriklen, stejlt ned gennem skoven – her vil man gøre stien mere farbar med en trappe eller et tov - og fortsætter ud på omgivende marker. Lige hvor stien overgår fra skoven til det åbne land, åbenbarer sig en fantastisk udsigt ud over Sejrøbugten – og lige her vil bylauget etablere en udsigtsplatform på fundamentet af et gammelt hønsehus. 

Fra ansøgningen

Efter gode og konstruktive samtaler med naturvejleder Jørgen Stoltz, der har lovet at følge vores projekt tæt og bidrage med viden og ideer under hele forløbet, vil vi koncentrere vores kræfter om skoven:

Tynde ud i underskoven. Fjerne/begrænse ahorn til fordel for elm, birk og bøg. Vi vil skabe lys i skovbunden, så der bliver plads til  busk- og bærrelaterede planter.

Eventuelle blomsterfrø på nogle af de dyrkede områder skal være af mærket Nykilde fra Slagelse, fordi det er blandinger med danske frø.

Vi vil arbejde ud fra Jørgens Stoltz grundtanker: ”Gør det vilde tamt – og det tamme vildt!” Og det vil ske i tæt samarbejde med ham.

Vi vil opbygge kvasbunker og eventuelle kvashegn, og give mulighed for adgang til toilet for vandrerne, der kommer på Højderygsstien. Vi vil opføre 1-2 sheltere (mindst 100 meter fra gravhøjene. Vi vil erstatte de gamle toiletter med lavtskyllende, og erstatte en ”forslugen” vandvarmer med en nyere og meget mere økonomisk.

Som en overbygning håber vi på at erstatte det gamle oliefyr samt toiletter. På sigt drømmer vi om at lave endnu bedre forhold for vandrere, der kommer på Højderygstien, ved at kunne tilbyde adgang til både toilet, bad og overnatning på Hjemmeværnsgården.

Byens borgere har overtaget Hjemmeværnsgården, og er i gang med at renovere og gøre den i stand, så den bedre kan bruges som samlingssted og til udlejning. Som et led i makeoveren vil bylauget etablere et shelter tæt på gården – og åbne for adgang til bad og toilet (og sovesal) på gården. Og så skal der etableres en mere bæredygtig varmeform end det nuværende oliefyr.

På den 2½ hektar store grund på gården med skov og engen med Esterhøj vil man gøre en indsats for naturen og naturglade gæster. Skoven skal udtyndes med hjælp fra naturvejleder Jørgen Stoltz og der skal plantes en række bærbuske.

Resultatet af projektet

1. Indkøb og installering af nyt bæredygtigt varmesystem til delvis erstatning af det eksisterende oliefyr
2. Indkøb og opbygning af udendørs shelterplads – med mulighed for også at overnatte indendørs og bruge toilet- og badefaciliteter.
3. Rydning/åbning af skov og højderygsti bag ved hjemmeværnsgården samt etablering af et nyt udsigtspunkt, hvor Sejrøbugten åbner sig op i al sin pragt.

Ud over gevinsterne for klima i nyt varmesystem og for biodiversiteten i åbningen af skov, kommer gevinsten især til udtryk i værdien af Hjemmeværnsgården som samlingspunkt for byens borgere og gæster – samt i værdien af at tiltrække særligt naturinteresserede gæster til Esterhøj og omegn - et af de smukkeste lokaliteter og kulturseværdigheder i Odsherred.

I Vallekilde ville man arbejde med projektet 'Den spiselige landsby'.

"Vi vil gøre Vallekilde til en by man kan spise af. En by hvor man kommer mæt hjem fra en gåtur, og hvor man deler de madvarer man har til overs."

Projektet har fokus på lokal fødevareforsyning og mindre madspil. Der skal plantes spiselige hegn blandt de stier og veje hvor folk færdes, men det skal også være en buffet for alverdens insekter.

Resultatet af projektet

Projektgruppen har arbejdet gruppevis med hver deres delprojekt. Resultatet er blevet 16 forskellige nedslag i den ”spiselige landsby” med al godt til ganen. Der er fremstillet et ”spisekammerkort” over nedslagene, der viser hvor i byen du kan plukke og spise af svampe, æbler, pærer, nødder, bær, krydderurter, ramsløg og meget mere. Et par steder er der opstillet bytte- og salgsboder til lokalproducerede råvarer – fx honning fra shelterpladsen eller en smoothie i Juicebaren.

Grupperne har brugt rafter, ålegræs og genbrugstræ til projektet, flere har doneret planter og alle har lært mere om hjemmehørende arter, insekter og biodiversitet. Byens tinglaug, kirker, bosteder m.fl. vil sørge for at vedligeholde den spiselige landsby. Se også præsentationsvideoen HER.

De nye træer, bær og urter bidrager til at bekæmpe CO2 udslip, de spiselige planter bidrager til at opnå en højere grad af økologisk selvforsyning til glæde for beboerne og til at nedbringe den CO2-belastende transport. Kvashegnet til smådyr og bær til fuglene bidrager til biodiversiteten.

Vision

Projektet tager udgangspunkt i en vision om jævnlige lokale torvedage rundt om i kommunen,
hvor både fastboende og landliggere/turister kan købe lokale varer af høj kvalitet til rimelig pris og samtidig give producenterne en hæderlig indkomst. Boderne/pladserne skal derfor være gratis for avlerne/producenterne, der skal opleve et godt flow i omsætning.

Projektbeskrivelse

Projekt Nakke Torvedag er en prototype på denne vision. Det bliver en begivenhed i
september, der sætter fokus på lokale råvarer og ressourcer. Vi ønsker at vise i praksis, hvordan en torvedag kan organiseres og afvikles, så alle får oplevelsen af den særlige markedsstemning, der kan opstå på en torvedag med plads til alle.

Vi vil skabe et pulserende hjerte for landsbyen og starte en engageret dialog i nærmiljøet om grøn omstilling og klimavenlig fremtid. Vi vil gøre det nemmere for lokale mikroproducenter at deltage i arrangementet og minde alle andre om hvordan de kan gøre en indsats for miljøet ved at handle lokalt.

Projektet tager udgangspunkt i en vision om jævnlige lokale torvedage rundt om i kommunen,
hvor både fastboende og landliggere/turister kan købe lokale varer af høj kvalitet til rimelig pris og samtidig give producenterne en hæderlig indkomst. Boderne/pladserne skal derfor være gratis for avlerne/producenterne, der skal opleve et godt flow i omsætning.

Projekt Nakke Torvedag er en prototype på denne vision. Det bliver en begivenhed i
september, der sætter fokus på lokale råvarer og ressourcer. Vi ønsker at vise i praksis, hvordan en torvedag kan organiseres og afvikles, så alle får oplevelsen af den særlige markedsstemning, der kan opstå på en torvedag med plads til alle.

Vi vil skabe et pulserende hjerte for landsbyen og starte en engageret dialog i nærmiljøet om grøn omstilling og klimavenlig fremtid. Vi vil gøre det nemmere for lokale mikroproducenter at deltage i arrangementet og minde alle andre om hvordan de kan gøre en indsats for miljøet ved at handle lokalt.

Nakke Torvedag - en beretning fra 'vinderprojektet'

Blev afviklet i strålende sensommervejr fredag den 21. september. Vært Mette Bork Hansen fra Maarbjerggaard tog dagen igennem mikrofonen for at byde velkommen, præsentere de enkelte boder og aktiviteter og i øvrigt sprede god stemning. Gæsterne gik rundt på gårdspladsen, købte lokale produkter og fik en snak med producenterne.

De kunne møde Lissen/Den gamle Smedje der sælger brød, marmelade og kager – Søndervangshus med krydderurter, Rørmosegård med vin, Solvognen med øl, Lipperts Landbod med chilliprodukter, Hækbæk med æbler, Kildegården med græskar og te, Annexgården med husflid samt Odsherred Kafferisteri (der dog ikke selv kunne være til stede) med kaffer. Alle arbejder med bæredygtighed og er enten økologisk certificerede eller sprøjtefri.

Udover de lokale producenter havde projektgruppen entreret med andre lokale ressourcepersoner. Thys og Vibe tilbød en workshop med en spinderok i aktion og knytning af brændenældefibre. Lisbeth tilbød en morgenyoga-time på marken tæt ved gårdspladsen. Forlaget A Mock Book afholdt en talk om litteratur, der taler ind i de igangværende planetariske omvæltninger ligesom der var talks ved Økotoxolog om miljøgifte i omgivelserne samt ved E-waste ekspert om E-waste og urban mining. På den måde fik torvedagen generelt et fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.

Projektgruppen havde engageret en kok, der sammen med hans datter stod for servering af klimavenlig mad, primært lavet af lokale produkter fra gårdene omkring Nakke samt fra de deltagende boder. Det var leveret og tilberedt dagen før på Maarbjerggaard. På torvedagen blev der dagen igennem gået rundt med bakker med en lille delikat smagsprøve på kokkekunsten. Om formiddagen kunne man få stillet den lille sult med hjemmebagt knækbrød og humus og om eftermiddagen kunne man bestille en ”Smag på Nakke”-frokosttallerken – begge dele blev taget rigtig godt imod af gæsterne. Sidst på dagen kunne meldes udsolgt. Gæsterne kunne endvidere forfriske sig med en Nakke Espresso, et gals vin fra Rørmosegård, fadøl fra Solvognen, æblemost fra Hækbæk eller sodavand fra Ribe (hvor værtinden kommer fra).

Gæsterne kom og gik, men mange blev også hele dagen og fik en oplevelse fuld af den gode markedsstemning. Børnene kunne opleve de rolige heste tæt ved gårdspladsen, lave perler mm. ved Annexgården midt på gårdspladsen eller gå indenfor og male mm. Gæsterne kunne sætte sig ved bordene med mad og drikke og med jævne mellemrum overvære en talk indenfor i mere kølige omgivelser.

Gæsterne blev opfordret til at skrive på ønskevæggen – og sammen med input fra det lokale borgermøde og efterfølgende mailkommunikation har vi i Nakke Øko Netværk nu et helt katalog af ønsker og ideer.

Reaktionerne på torvedagen var overvældende. Alle i boderne kunne berette om et salg meget større end forventet, alle workshops- og oplægsholdere var glade for responsen og alle gæsterne udtrykte glæde over en rigtig dejlig og udbytterig dag. Alle ville gerne komme igen til næste år!

Den gode Klimalandsby Makeover skaber lokalt engagement og inddrager lokale borgere såvel som virksomheder, foreninger og institutioner.

I projektansøgningen hører vi derfor meget gerne om, hvordan I vil få skabt lokalt fællesskab og engagement omkring jeres projekt og gøre brug af lokale ressourcer. 

Projektet skal bidrage til at I i jeres lokale fællesskab reducerer jeres CO2-udledninger. Der er mange steder, hvor det, at I gør noget nyt i fællesskab, kan have en stor effekt. Indtænk gerne hvordan I gør jeres projekt så bæredygtigt så muligt.

Nogle af de steder vi i vores hverdag udleder mest CO2 er:

• Mad
• Bolig
• Transport
• Ting og sager

Jeres projekt skal gennemføres i perioden fra d. 8. juni til 27. september. Derfor er det vigtigt at I har en god og realistisk tidsplan, som sikrer, at I når i mål med jeres projekt.

Husk at være opmærksomme på eventuelle tilladelser, som skal indhentes. Det vil vi gerne hjælpe jer med at få overblik over.

Vi håber at Klimalandsby Makeoverne kan inspirere andre og sprede sig langt udover lokalmiljøernes grænser. Derfor hører vi gerne, hvordan jeres projekt også kan være relevant for andre lokale fællesskaber, og hvordan jeres projekt kan udbredes.

Helene Regnell er tidligere bæredygtighedsdirektør i transport, finans og dagligvarebranchen. I dag er Helene selvstændig konsulent, forperson for Tænketanken Frej og medlem af Odsherred Kommunes Udvalg for Bæredygtighed og Grøn Omstilling, samt Grønt Råd.

Helene har især arbejdet med at udvikle bæredygtigheds strategier for virksomheder med fokus på bæredygtige forretningsmodeller.

Lene Hjorth er tidligere bæredygtighedsdirektør i den finansielle verden. I dag selvstændig konsulent og forperson for Kofoeds skoler og Rørvig By og Land.

Lene har især arbejdet med partnerskaber med civilsamfundet, erhvervsvirksomheder og borgere. Ofte med henblik på at løse klimaforandringer gennem stærke fællesskaber

Jette er politiker med omsorg for naturen og omsorg for mennesker.

Privat har hun en hverdag, der er præget af genbrug, økologi, bæredygtighed, sunde livsvalg samt inkluderende fællesskaber.