
Mindre dyrehold (hobby)
Du må gerne holde dyr både i byen og på landet. Hvor mange og hvilke dyr, du må holde, afhænger af, hvor du bor.
Mindre dyrehold
Du må gerne holde dyr både i byen og på landet. Hvor mange og hvilke dyr, du må holde, afhænger af, hvor du bor.
Reglerne for mindre dyrehold er beskrevet i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Du må holde dyr i landzone. Hvis det er ikke-erhvervsmæssigt dyrehold (hobbydyrehold), skal du ikke anmelde det til kommunen. Et hobbydyrehold er højst:
30 høns og 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger, samt et dyrehold med enten:
- 2 køer med tilhørende kalve
- 4 stykker andet kvæg
- 4 heste med tilhørende føl
- 2 søer med tilhørende smågrise
- 10 får med lam
- 10 geder med kid
Reglerne for et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold (hobbydyrehold) er præcist defineret i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Hvis du har forskellige dyr eller andre dyr end dem, der er nævnt her, kan kommunen hjælpe dig med at afgøre, om dyreholdet er erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt.
Vil du etablere eller ændre et erhvervsmæssigt dyrehold skal du anmelde det til os. Læs mere om anmeldelse og regler for erhvervsmæssigt dyrehold.
Skal du bygge læskure eller stalde til dit lille dyrehold, så skal der måske gives en landzonetilladelse og en byggetilladelse. Kontakt Miljøteamet for at få vejledning.
I byzone må du holde op til:
- 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
- 10 høner og 1 hane
Du skal dog sikre dig, at dyrene altid bliver på din grund og ikke generer dine naboer.
Odsherred Kommune har vedtaget et regulativ for fjerkræhold. Regulativet indeholder regler for størrelsen af fjerkræhold og regler for indretning og drift af hønsehuse mv. Læs mere om reglerne her
Læs mere om hønsehold i byområder her.
I byzone samt områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet erhverv må du ikke holde større husdyr som:
- Svin
- Kvæg
- Får
- Geder
- Heste
Det er muligt at søge en dispensation fra forbuddet mod at holde større husdyr som svin, kvæg, får, geder og heste i byzone samt områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet erhverv. Dispensation kan gives efter en konkret vurdering og særligt til fx ejendomme med bestående stalde og møddinger. En eventuel dispensation gives på vilkår om særlige krav til fx dyreholdet og indretning af stalde og møddinger.
I sommerhusområder må du holde op til:
- 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
Du skal dog sikre dig, at de altid bliver på din grund og ikke generer dine naboer.
Odsherred Kommune har vedtaget et regulativ for fjerkræhold. I regulativet er det bestemt, at du ikke må holde fjerkræ i sommerhusområder. Læs mere om reglerne her
I sommerhusområde må du ikke holde:
- Svin
- Kvæg
- Får
- Geder
- Heste
- Fjerkræ
Det er muligt at søge en dispensation fra forbuddet mod at holde større husdyr som svin, kvæg, får, geder og heste i sommerhusområde. Dispensation kan gives efter en konkret vurdering og særligt til fx ejendomme med bestående stalde og møddinger.
En eventuel dispensation kan gives på vilkår om særlige krav til fx dyreholdet og indretning af stalde og møddinger.
Undgå gener fra hobbydyrehold
Det kan ikke altid undgås, at dyrehold lugter, støjer eller medfører fluegener, men dine naboer bør ikke have gener.
De fleste problemer kan løses i fællesskab, ved at tale sammen. Hvis dette ikke hjælper, og du som naboer oplever væsentlige gener, kan du klage til Miljøteamet.
Der gælder forskellige regler for hobbydyrehold og større dyrehold. Det er derfor vigtigt at få afklaret dyreholdets størrelse.
Reglerne for hobbydyrehold kan findes i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Hobbydyrehold skal som udgangspunkt ikke leve op til bestemte miljøregler. Dyreholdet må dog ikke give anledning til væsentlige gener for naboer eller forurening af miljøet. Det kan derfor være en god idé at skelne til miljøreglerne for de større dyrehold.
Du kan selv gøre meget for at dit dyrehold ikke generer naboerne. Det har stor betydning, hvordan du håndterer gødning og holder rent i og omkring stalde, hønsegårde og lignende.
Hvis folde og stalde holdes rene og ryddelige, kan problemer med lugt, fluer og rotter undgås.
- Undgå at give dyrene mere foder end de kan spise, da dette kan tiltrække rotter.
- Opbevar foderet, så skadedyr såsom mus og rotter ikke kan komme til det.
Tænk over hvor du opbevarer husdyrgødningen:
- Det er en god ide at opbevare husdyrgødningen på en møddingsplads med tæt bund af fx beton.
- Hvis du ikke har en møddingsplads, kan husdyrgødningen opbevares i en markstak.
- Tænk over placeringen af markstakken ift. naboer, vandløb og dræn.
- Det er bedre at lægge markstakken i en høj placering end i en lavning, da regnvand tit samler sig i lavninger og vil trække saft ud af møddingen.
- Det er en god ide at lægge markstakken et nyt sted hvert år, for at undgå forurening.
- Det er en god ide at overdække husdyrgødningen, så der ikke opstår fluegener for de omkringboende.
En miljøgene skal være ”væsentlig”, før kommunen kan gribe ind og få genen stoppet.
Det afhænger af de konkrete omstændigheder, og det vil være kommunens vurdering, der gælder. Det er derfor en god idé at forsøge at løse problemet i samarbejde med naboen, inden du kontakter kommunen.
Hvis der opstår problemer med rotter i forbindelse med dit hobbydyrehold, så skal du anmelde det til kommunens rottefænger.
Se mere på siden om Rotter
Kontakt
Miljøteamets tidsrum for booking af telefonmøder
| Mandag | 10:30 - 18:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 18:00 |
| Onsdag | 08:00 - 17:00 |
| Torsdag | 08:00 - 18:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via borger.dk
Telefon
Miljøteamets tidsrum for booking af telefonmøder
| Mandag | 10:30 - 18:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 18:00 |
| Onsdag | 08:00 - 17:00 |
| Torsdag | 08:00 - 18:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Send sikker mail
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via borger.dk