Pulje 2025: Skrald i naturen

Odsherred Kommune ønsker at fastholde en ren og smuk natur – og derfor har Klima- og Miljøudvalget genaktiveret puljen Skrald i naturen i 2025.

Pulje til bekæmpelse af skrald i naturen

Puljen støtter lokale kræfter, foreninger og ildsjæle, som vil gøre en indsats for at mindske affald i naturen gennem kampagner, projekter og aktiviteter.

Puljen udgør 200.000 kr. i 2025.

Du kan læse mere om den politiske beslutning i referatet fra Klima- og Miljøudvalgets møde den 12. august 2025: Skrald i naturen

Hvem, hvad og hvor

Eksempler på hvad man kan søge om – og for hvor meget

Puljen er fleksibel og kan støtte både små og store initiativer. Her er nogle eksempler:

  • 5.000 kr. – til en lokal forening, der afholder en frivillig affaldsindsamling og efterfølgende bruger midlerne i deres foreningsarbejde (tilskud).

  • 10.000 kr. – til en lokal gruppe, der vil sætte fokus på fx cigaretskod gennem skilte og informationsmateriale i lokalområdet (materialer).

  • 20.000 kr. – til en lokal gruppe, der gennemfører en kampagne med events, sociale medier og uddeling af informationsmateriale (arbejdsløn og materialer).

Tilskud

Foreninger i Odsherred kan få udbetalt frivilligt arbejde som et tilskud til foreningen.

Materialer

Køb bæredygtigt og holdbart. For at få udbetalt støtte til materialer skal der være bonner/kvitteringer på indkøbet.

Arbejdsløn

Til ikke-foreninger udbetales der ikke tilskud eller honorarer til enkeltpersoner. For at få udbetalt støtte til arbejdsløn (fx håndværkere mv.) skal der være faktura på det udførte arbejde. 

Listen er ikke udtømmende. 

Ansøgning og udbetaling

Kontakt