Strandbo
Strandbo er en art af vejbred, der lever som vandplante. I Danmark er den gået stærkt tilbage ikke mindst i Østdanmark.
Tilbagegangen skyldes, at søerne er blevet mere uklare på grund af øget indhold af næringsstoffer i vandet, hvilket medfører øget algevækst. På Sjælland findes den i dag kun et til to steder. I Gurre Sø nær Helsingør er den måske forsvundet, da den sidst er observeret i 1991. Det andet sted ligger i Odsherred Kommune og er Dybesø ved Rørvig. Her er der udstrakte bevoksninger af Strandbo i mange af søens brednære dele. Den findes fra vandkanten ud til cirka 1 meters dybde. Ved lavere vandstand om sommeren kan den klare sig som sumpplante. Planter over vand kan blomstre med små uanseelige, vindbestøvede blomster og formere sig ved frø, mens de permanent neddykkede planter formerer sig vegetativt med udløbere.
Strandbo findes i Dybesø i det nordlige Odsherred
Strandbo er en såkaldt rodfæstet grundskudsplante, der består af en roset med rødder ned i søbunden. I Danmark findes kun få arter af vandplanter med denne vækstform (Strandbo, Tvepibet Lobelie samt to arter af Brasenføde), de findes især i meget næringsfattige såkaldte ”lobelie-søer”. I nutiden findes der ingen egentlige lobelie-søer i Østdanmark – tidligere var Gurre Sø nær Helsingør en fin lobelie-sø, men på grund af udledning af urenset spildevand fra Horserødlejren forsvandt grundskudsplanterne.
Dybesø er i dag den sø i Østdanmark, der mest minder om en lobelie-sø, men da Strandbo er den eneste af grundskudsplanterne, der findes her, og da vandet er kalkrigt, er Dybesø kategoriseret som en kransnålalge-sø. Kransnålalger er en gruppe af alger, der ikke begunstiges af næringsstoftilledning, men som tværtimod findes i rene, kalkrige søer. Bunden i de dybere dele af Dybesø er dækket af kransnålalger.