Boliganvisning
Kan Odsherred Kommune hjælpe dig med at få en bolig?
Generelt om anvisning til lejeboliger
Odsherred Kommune har indgået aftale med Lejerbo (DAB), FA09 og Vestsjællands Almene Boligselskab (VAB), om anvisningsret til lejeboliger for at løse boligsociale opgaver for socialt udsatte borger. Ifølge aftalerne har Odsherred Kommune begrænset anvisningsret til familiebolig og ungdomsbolig i Odsherred.
Der er ikke tale om en ret til bolig, og kommunen kan ikke altid anvise en bolig.
Som udgangspunkt har alle et personligt ansvar for at løse egne boligproblemer.
Før du kan forvente, at kommunen kan hjælpe dig, skal du altid selv have forsøgt at løse dit boligproblem.
Bliv skrevet op til almen bolig
Det skal du blandt andet gøre ved at lade dig opskrive i mindst 3 almene boligorganisationer. Du kan blive skrevet op i en boligorganisation fra det fyldte 15. år. Det er fornuftigt at lade sig skrive op, selv om man bor i ejerbolig og ikke har brug for boligen lige nu.
Følgende almene boligorganisationer har boliger i Odsherred Kommune:
Hvornår kan kommunen indstille dig til den boligsociale venteliste?
For at Odsherred kommunen kan indstille dig til den Boligsociale venteliste, skal du have tilknytning til Odsherred kommune og Odsherred Kommune skal være handlekommune for borger.
Odsherred Kommune foretager altid en konkret og individuel vurdering af din situation, og er forpligtet til at rådgive og hjælpe familier og enlige, der har mistet en bolig med at finde midlertidigt husly mod betaling.
Du skal også dokumentere alle dine indtægter og udgifter. Sidstnævnte gælder både faste udgifter (som f.eks. forsikringer & telefoni) samt gæld (f.eks. forbrugslån).
Odsherred Kommune har med i betragtningen at du:
· Akut har mistet din bolig og står helt uden mulighed for tag over hovedet
- Udskrives fra døgninstitution, f.eks. botilbud og krisecentre
- Udskrives fra behandlingshjem/forsorgshjem, er uforskyldt boligløs og har tilknytning til Odsherred Kommune
- Oplever et pludseligt opstået og ikke-selvforskyldt økonomisk tab (i forbindelse med ægtefælle/samlevers død, langvarig sygdom etc.)
- På grund af vold i hjemmet og du opholder dig på krisecenter.
· Er på offentlig forsørgelse eller i lavindkomstgruppen.
· Kan bo i almen bolig og tilpasse dig et almindeligt boligmiljø evt. med støtte
Hvornår kan kommunen ikke indstille dig til den boligsociale venteliste?
Odsherred Kommune kan ikke indstille dig til en bolig:
- Hvis du har midlertidig c/o adresse hos venner eller familie.
- Hvis du bor eller har boet til fremleje.
- Hvis du kun ønsker at bo et bestemt sted.
- Hvis du har behov for større eller mindre bolig.
- Hvis du er flyttet til en bolig, hvor det skønnes, at du allerede på indflytningstidspunktet vidste, at den var uegnet på grund af stand, størrelse eller økonomi.
- Hvis du venter barn, flytter sammen med din kæreste eller skal giftes. Det betragtes normalt som almindelige livsvilkår.
- Hvis du ønsker at flytte hjemmefra, og der ikke er tale om helt særlige forhold
- Hvis du bliver separeret, skilt eller flytter fra din samlever, og der ikke vurderes at være ganske særlige udfordringer i denne forbindelse.
- Hvis du har afhændet din bolig, og der ikke vurderes at være ganske særlige udfordringer i denne forbindelse.
- Hvis du tidligere er blevet indstillet til en bolig på grund af påtrængende sociale problemer, og der ikke er tilstødt nye problemer.
- Borgere, som er opsagt af udlejer i henhold til lejelovens sædvanlige bestemmelser
Hvem vurderer, om kommunen kan indstille dig til en bolig?
Kommunens administration har et Boligvisiteringsudvalg som modtager indstillinger fra sagsbehandler omkring borgere med helt særlige behov.
Du skal henvende dig til Odsherred Kommune på tlf. 59 66 66 66 for at blive henvist til din sagsbehandler.
Hvilken type bolig kan du blive indstillet til?
Du kan kun forvente at blive indstillet til en passende bolig efter økonomi og husstand. Vi kan ikke tage hensyn til ønsker om beliggenhed. Hvis du siger nej tak til et tilbud, vil du blive slettet fra ventelisten.
Bliv skrevet op til en almen bolig
Da kommunen har et meget begrænset antal lejeboliger til udlejning, er den bedste løsning at blive skrevet op i boligorganisationerne. Du kan blive skrevet op i en boligorganisation fra det fyldte 15. år. Det er fornuftigt at lade sig skrive op, selv om man bor i ejerbolig og ikke har brug for boligen lige nu.
Se en liste med udlejere i Odsherred Kommune her.
Kommunen har også ældre- og plejeboliger til leje. Du kan læse mere om disse boligtyper her.
Tilsyn med almene boliger
Odsherred Kommune skal føre tilsyn med de almene boligorganisationer og afholder derfor hvert år dialogmøder med dem hver især.
Formålet med styringsdialogen er at drøfte større udfordringer i boligvirksomheden, at gøre status med hensyn til, hvilken grad de efterlever målsætningerne samt at afklare det fremtidige behov for at koordinere indsatser og indgå aftaler.
Du kan læse referater fra dialogmøderne nedenfor.