Linde Allé i efterårslys med blade langs facaden
Foto © Claus Starup

Forpligtelser på fortov og sti langs din grund

Affaldsopsamling, fejning, ukrudtsbekæmpelse og vinterpligter - se hvad Odsherred Kommune forventer af dig som grund-/boligejer

Boligejer i by eller på landet?

Som boligejer i byzone i Odsherred Kommune er det lovpligtigt at sørge for beskæring af beplantning og at sørge for renhold, glatførebekæmpelse og snerydning på trapper, fortove og gangstier langs grunden i en bredde på op til 10 meter fra dit matrikelskel.

I landzone skal du også beskære din beplantning. Dog kan du ikke - lovgivningsmæssigt - forpligtes til at sørge for renhold, glatførebekæmpelse eller snerydning. Odsherred Kommune opfordrer dog altid til at man som boligejer samler affald langs sin grund. 

Bor du i by- eller landzone?

Sommerhuszone

I sommerhuszone gælder som udgangspunkt de samme regler som for boligejere i byen.

Undtaget herfra er dog vintertjeneste i sommerhuszone på privat fællesvej, hvor man som sommerhusejer selv beslutter, om man har et behov for at udføre  snerydning og glatførebekæmpelse.

Boligejer på private fællesveje

Boligejere med vejret til private fællesveje skal også renholde kørebanen ud for deres ejendom. Udgangspunktet er, at boligejerne skal renholde ud til midten af kørebanen ud for deres ejendom.

Det er ikke lovpligtigt at rydde sne på kørebaner på private fællesveje.

Boligejer i byen - her er dine forpligtelser

Boligejer på landet - her er dine forpligtelser

Nej tak til pesticider

I Odsherred Kommune værner vi om drikkevandet og naturen. Derfor anvender vi ikke pesticider til ukrudtsbekæmpelse i den kommunale drift.

Vinter- og renholdelsesregulativ for Odsherred Kommune

Trafikafdelingen