Børnehuset Regnbuen

• Tøj efter årstiden plus lidt ekstra.
• Godt fodtøj som dit barn kan klatre med, gå langt og i terræn.
• Ekstra tøj (fra inderst til yderst)
• Regntøj (det skal være stort nok til at komme udenpå flyverdragt)
• Mad, gerne i kasse. Drikkedunk med VAND når vi skal på tur (ellers skal dit barn ikke have drikkedunk med i børnehave). 

Vinterpåklædning

• Vi anbefaler termostrømper/uldsokker i den kolde tid, og forede vandtætte vanter (ikke strik og ikke fingervanter).
• Skafterne på vinterstøvler skal helst ikke være for korte.
• Vi anbefaler, at dit barn om vinteren bruger termo-, fleece- eller uldtøj.

Børnene skal selv have madpakker/kasse med. Madderne skal helst være pakket enkeltvis ind, da det vil minimere "store tab" hvis madpakken tabes når vi er på tur i sandet/ på skovbunden. Om sommeren/sensommeren begræns gerne søde frugter, da vi har mange hvepse.

Børnene medbringer egen drikkedunk med VAND med.

Husk navn på madkasse og drikkedunk, da det kan være svært for både børn og voksne at finde den rigtige ejermand.

Når I henter og bringer jeres barn, skal der hver dag siges godmorgen og farvel til en fra personalet. Hvis barnet har haft en oplevelse, som kan få betydning for barnets dag, vil vi meget gerne høre om det.

Vores legeplads er delt i to.

Vi har legeplads til vuggestuebørnene, med rustjebane, redegynge, bakke, sandkasse m.m.

På den store legeplads indbydes der til vildere lege, der er bl.a. bakker, buske, træer, gynger, rutsjebaner, sandkasse, legehuse, balance- og klatrestativer, og rigtig mange gemmesteder.

Desuden har vi nu to bålpladser, den ene med bålhytte, hvor der også er et stor shelter til benyttelse. Vi har et værksted i skuret hvor børnene kan bygge ting i træ og øve sig i save og hammer.

I en integreret institution vil der være mange ting, som vuggestuen tidligt kan spotte, hvis et barn ikke udvikler sig, som det skal. Det kan børnehaven arbejde videre med. Det giver en god sammenhæng i barnets liv og muligheder for en tidlig indsats. Samtidig kan vi flytte barnet fra vuggestue til børnehave, når barnet er klar til det og ikke nødvendigvis, når det fylder tre år. 

Desuden sammensættes grupper på tværs af huset alt efter, hvilke børn der på det tidspunkt vil have gavn af hinanden i forbindelse med en særlig aktivitet, som vi som medarbejdere er med til at skabe i fællesskab. 

I Børnehuset i Vigs vuggestue har vi gode rammer til at kunne give alle børn den læring, omsorg og udvikling, som er så vigtig, at de får i løbet af deres første leveår.

Hvordan er en dag i vuggestuen?

Rolig og udviklende. Der er meget læring at hente i hverdags- og omsorgsrutiner. Når børnene fx skal vaske hænder, er det ikke bare noget, der skal overstås, men noget, børnene skal have lov til med pædagogernes støtte. Det samme gælder, når vi spiser sammen eller skal have tøj på, når vi skal udenfor.

Hvad er en aktivitet for så små børn?

Det er, at spise sammen. Det er klart, at børnene skal tilbydes kreative aktiviteter som at male, men nogle børn mister interessen efter 5 min. og andre vil hellere lege. Det vigtige er at være sammen med børnene med udgangspunkt i det, der interesserer dem.

Det vigtige er også, at der er pædagoger nok til, at alle børn kan få den nærhed og omsorg som de har krav på.

Børnenes dag skal planlægges, så vi sikrer, at de får den nødvendige omsorg og udvikling. Bl.a. ved at dele børnene op i mindre grupper med én voksen.

Mange af pædagogerne er specialiserede fx inden for sprog, science, inklusion eller bevægelse. Det betyder, at børnene i deres hverdag og barndom møder voksne med en høj pædagogisk faglighed og teoretisk viden. Kvaliteten sikres gennem den udvikling.

Dagligdagen

kl. 6.00 åbner Børnehuset Regnbuen

Kl. 7.30 samles vuggestuebørnene og går ind i vuggestuen

Kl. 9.00 tilbydes der formiddagsmad og evt. samling

Kl. 9.45 starter dagens aktiviteter, fx ture, motorik, sproggruppe osv.

Kl. 11.00 spiser vi vores medbragte madpakker

Kl. 11.45 sover vi til middag efter behov

Kl. 14.00 tilbydes der eftermiddagsmad. Efter eftermiddagsmaden er der mulighed for at gå på legepladsen eller deltage i de aktiviteter der tilbydes.

Kl. 16.00 samles vi i fællesrummet/vuggestuen indtil Børnehuset lukker

Vi ønsker: 

• at give et trygt og udviklende miljø, hvor vi lægger vægt på tillid, omsorg, nærhed og en genkendelig hverdag
• at skabe en hverdag hvor man hjælper hinanden, børn som voksne og viser tolerance overfor hinandens ønsker og behov
• at  give plads til det enkelte barn
• at give plads til børnenes leg og aktiviteter ude som inde
• at bruge naturen og vægte udelivet meget højt
• at give børnene tid i til udfoldelse
• at give plads i hverdagen til spontanitet og kreativitet
• at skabe både ro og udfordringer
• at arbejde for et godt forældresamarbejde med den enkelte forældre og i samarbejde med forældrebestyrelsen udvikle samarbejdet med den samlede forældregruppe
• at arbejde for et godt arbejdsmiljø i personalegruppen, med åbenhed og tillid
• at forsøge at følge med i fagets udvikling gennem diskussioner og kurser

Pædagogisk idræt

Hvad er en Idrætsinstitution? En idrætsinstitution er i Danmarks Idrætsforbund og VIA forståelse en institution, hvor personalet, bestyrelsen og forældrene bevidst udvikler institutionen, således at hele personalegruppen har en fælles idræts pædagogisk bevidsthed.

Idrætspædagogikken

Idrætspædagogikken (Grethe Sandholm & Hanne Værum: Pædagogisk Idræt – en bevægende pædagogik) er en bevidst idrætslig og pædagogisk faglig anvendelses af elementer fra idræt, leg og bevægelse, og dermed bliver pædagogisk idræt en integreret del af pædagogikken I en idrætsinstitution.

Idrætspædagogikken arbejder ud fra 4 fokuspunkter:

• sociale
• fysiske
• kognitive
• psykiske

Pædagogisk idræt giver mulighed for at tilrettelægge særlige læringsforløb for børn med særlige behov. Så alle børnene bruge både deres svage og stærke sider for herigennem, at opleve at de gør en forskel. Og at de kan bidrage til fællesskabet på trods af deres vanskeligheder. Der betyder at børnene bliver klar over deres egne og andres grænser og bliver dermed mere tolerante overfor andre mennesker.

I praksis

Pædagogisk idræt anvendt i praksis, er

• Idræt, leg og bevægelse tilpasset målgruppen – i en didaktisk forståelse
• Pædagogikken før idrætten – med afsæt i holdninger og værdier, omsat i handlinger
• Metoden/praksisbegrebet i det pædagogiske arbejdsfelt

Pædagogisk organisering kan tænkes ud fra 3 deltagelsesrum – differentierede fællesskaber:

1. Vi går foran for børnenes fællesskaber
   • Voksenskabt deltagelsesrum
   • Indhold og mål for situationen er sat af de voksne
   • Overvejelser over børnenes individuelle deltagerbaner. og barrierer herfor (forudsætninger for at "være med")
   • Personalets kompetencer – Hvad skal man kunne?
   • Normalitetsforventninger – Skal alle det samme? Er "plejer" død?
   • Lærings- og børnesyn – Hvad giver mening for barnet?
   • Alle har ret til at deltage, men ikke pligt.
2. Vi går ved siden af og er med i børnenes fællesskaber
   • Voksenstøttet deltagelsesrum
   • Vejledt deltagelse (guidning) – læring via deltagelse i en fælles praksis
   • Såvel børn som voksne bidrager til processen
   • Flow – Selvforglemmelse, nærvær, optagethed
3. Vi går bagved og iagttager børnenes fællesskaber på afstand
   • Børn eksperimenterer, leger og positionerer sig i børnefællesskabet (”fri leg”) (Ole Frederik Lillemyr: Leg – Oplevelse – Læring i børnehave og skole)
   • Den voksne er beskæftiget med at observere børns deltagerbaner, indhente data og reflekterer over disse informationer/spor. (Praksisfortællinger, video mv).

Forældrebestyrelsen

Årshjulet for Forældrebestyrelsen                                         

Vi holder møder min. 5 gange årligt, og her behandler vi bl.a. henvendelser fra forældre, godkender læreplaner, bliver orienteret om og debattere nye tiltag i institutionen, deltager i ansættelsessamtaler og planlægger juleklip, påskefrokost, sommerfest mv.

Bestyrelsen vælges på det årlige forældremøde, som afholdes i maj. Den består af 5 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. Dagtilbudslederen er sekretær i bestyrelsen og har ikke stemmeret.

Medlemmer

• Formand Cecilie Høstaker (mor til Ingvild og Håkon) 
• Næstformand Sisse Stage (mor til Ebbe)
• Medlem Michelle Madsen (mor til Magnus og Mira)
• Medlem Elisabeth Hansen (mor til William)
• Medlem Karina Hansen (mor til Magnus)
• Suppleant Nicoline Starklint (mor til Gry og Valde)

Repræsentater for personalet er Camilla Andersen og Line Lehmann.

Dagtibudsleder Thomas Christensen deltager.

Støtteforeningen Børnehuset Regnbuen bestyrelse

Støtteforeningens formål er at søge penge som er til gavn for børnene i Børnehuset Regnbuen.

Vedtægter for støtteforeningen

Medlemmer

• Formand Jennifer Hyttel
• Næstformand Hanne Bak
• Kasserer: Thomas Christensen

I Børnehuset Regnbuen har personale og bestyrelse i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik, der bl.a. omhandler den mad, vi tilbyder i Regnbuen, børnenes madpakker og afholdelse af fødselsdage. Vores kostråd er bygget op omkring de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen. Vi vil gerne opfordre jer forældre til at bakke op om Regnbuens kostpolitik, så vi i fællesskab kan give jeres børn de bedste betingelser for en sund, aktiv og lærerig hverdag.

Kosten er af stor betydning for børnenes udvikling, trivsel og helbred. Regnbuen er en idrætsinstitution, hvor børnene meget af dagen er i gang og i bevægelse; en dagligdag der kræver masser af energi. Denne energi skal bl.a. komme fra det, dit barn spiser, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi i Regnbuen tilbyder god sund kost, og at barnets madpakke er sund og varieret.

Barnet har ikke brug for fødevarer med tomme kalorier. Mængden af mad, barnet skal spise for at dække energibehovet, bliver for voluminøst, og der er ikke plads til det sunde.

Derfor fraråder vi

• Kiks/småkager/kage
• Smoothies (medmindre det er 100 % frugt)
• Mælkesnitter
• Chips
• Slik/chokolade

Madpakker og fødselsdagsmad

Følgende er tænkt som inspiration til dig som forælder, der gerne vil have gode og sunde idéer til barnets daglige madpakke eller måske til sjov og anderledes fødselsdagsmad. Se den som et supplement til dine egne gode idéer og husk: Kun fantasien sætter grænser for, hvad der skal i madkassen og på fødselsdagsbordet.  

En sund og varieret madpakke

Madpakkehånden er en enkel huskemodel, udviklet af Sundhedsstyrelsen for, hvad der skal i en sund madpakke. Her er mad fra fem madvaregrupper, én til hver finger.

Madpakkehånden består af

• Brød - rugbrød og fuldkorn (se efter nøglehuls- eller fuldkornsmærket)
• Pålæg - kød, ost eller æg
• Fisk - mindst én slags fiskepålæg
• Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg
• Frugt - det friske og søde

Forslag til brød/korn - vælg altid fuldkornsvarianter

• Rugbrød
• Minirugbrød
• Rugfler
• Ciabatta
• Grovflutes
• Fladbrød
• Groft franskbrød/toastbrød
• Knækbrød
• Pitabrød
• Bagels
• Tortillawraps
• Pandekager, uden sukker
• Kogte pastaskruer

Forslag til pålæg

• Frikadelle
• Kalkunbryst
• Kylling
• Leverpostej
• Bønnepostej
• Pølse – spege-, kød-, wiener- etc.
• Skinke
• Ost - skive-, smøre-, fetaost osv.
• Æg - hele, skivede eller æggesalat

Forslag til fiskepålæg - godt pakket ind for sig

• Torskerogn
• Sildepostej
• Makrel
• Røget laks
• Røget torskelever
• Fiskefrikadeller
• Rejer
• Tun (ikke til vuggestuebørn)

Forslag til grønt - som pålæg, pynt eller skåret i gnave-stave/stykker, der er lette at holde

• Agurker
• Asparges
• Avocado
• Bladselleri
• Blomkål
• Bønner
• Gulerod (revet fint/kogt til vuggestuebørn)
• Kogt kartoffel
• Kinaradiser
• Minimajs
• Kogt majskolbe
• Radiser
• Peberfrugt
• Tomat
• Salatblade
• Squash
• Sukkerærter
• Ærter i bælg
• Bagte rodfrugter
• Hummus, som dip eller pålæg

Forslag til frugt - et sødt friskt pust

• Banan
• Pærer
• Kiwi
• Bær
• Appelsin
• Melon
• Blommer
• Æbler (revet/mos til vuggestuebørn)
• Vindruer (halveret på langs uden sten til vuggestuebørn)
• Usaltede nødder (ikke til vuggestuebørn)
• Figen/frugtpålæg

Rester fra aftensmaden - vækker begejstring og giver variation

• Kogte pastaskruer/pastasalat
• Små kolde kartofler
• Pølse
• Kyllingelår
• Rejer
• Et stykke pizza
• Frikadelle
• Råkostsalat
• Madtærte
• Pitabrød eller pandekage med fyld

Appetitvækker

En madpakke har til formål at give kræfter til leg og læring, og vores erfaring viser, at der er størst chance for, at den bliver spist, når den er alsidig og indbydende – men hvornår er en madpakke indbydende for et 0-6 årigt barn?

• Når madpakken er overskuelig og nem for barnet at gå til
• Når det er nemt for barnet at spise mad, der passer til håndens størrelse
• Når hver enkelt mad eller tilbehør er pakket ind hver for sig, så saft og andet ikke løber sammen
• Når maden ligger i en rummelig madkasse, så det ikke bliver trykket og tværet ud

Mange børns appetit kan variere en hel del i takt med, at de vokser. Nogle dage spiser de meget, andre dage næsten ingenting. Det er vigtigt, at madpakken hver dag passer til den gode appetit. Der må hellere være noget retur, end at barnet ikke bliver mæt.

Hvis I som forældre gerne vil gøre noget særligt ved madpakken, kan I lægge små ”sunde” overraskelser i som en kærlig hilsen hjemmefra. Det behøver ikke være dyrt, besværligt eller hver dag. Det vil uden tvivl bringe lykke hos børnene.

Idéer til små overraskelser

• En pæn serviet
• En tegning af et lille hjerte
• En sløjfe om madkassen
• Et klistermærke
• Bær efter årstiden
• Frugtsalat
• Frugtstang/pålæg
• Grissini
• Knækbrød
• Oliven
• Ostestave eller ostetern
• Pandekage, fx smurt med smøreost
• Popcorn (ikke til vuggestuebørn)
• Tørret frugt fx abrikoser, dadler, figner
• Usaltede nødder (ikke til vuggestuebørn)
• Yoghurt, naturel med müsli eller frugtmos
• Ærter

Fødselsdage

(Se fødselsdagspolitik)

Forslag til sund, festlig fødselsdagsmad 

• Frugtstykker på grillspyd opsat flot - fx i en halv melon som pindsvin
• Grillspyd med frikadeller, agurk, pastaskruer, peberfrugt
• Kagemand/kone/dødningehoved af grovbolledej pyntet med lidt glasur/mørk smeltet chokolade/tørret frugt
• Frugtsalat
• Grissini/grøntsager med dip - fx yoghurt-tomat/guacamole/hummus
• Dadel-kakaokugler*
• Pizzasnegle
• Æble-kanelsnegle
• Pølsehorn
• Minipizzaer - fx af pitabrød m tomat/ost/ananas
• Popcorn (ikke til vuggestuebørn)

* Dadel-kakaokugleopskrift

100 g dadler
2 spsk kakao uden sukker
2 dl havregryn
1 dl vand
Kokosmel

Alle ingredienserne blendes sammen i en foodprocessor til en ensartet masse, som trilles til kugler og rulles i kokosmel.

Kostpolitikken er udarbejdet i foråret 2016 og godkendt af personale og bestyrelse. 

Hygiejne i puslerummet

• Der bruges altid engangshandsker
• Der lægges et fugttæt underlag under barnet ved bleskift. Ved tydelig tilsmudsning af madrassen afvaskes den med universalrengøringsmiddel eller engangsklud og desinficeres eller evt. vaskes i vaskemaskinen
• Der bruges engangsvaskeklude ved afvaskning af børnene
• Barnet tørres efter afvaskning med underlaget
• Barnets hænder vaskes efter bleskift.
• Personalet foretager efter hvert bleskift omhyggelig håndvask
• Ved bleskift med afføring kommes ble, klude, handsker o.l. i plasticpose der lukkes, og derefter smides i container. Tisse-bleer smides i blespanden

Badeværelse - rutiner med børnene

• Ved hjælp til børn der har haft afføring, bruges engangshandske. Der foretages efterfølgende grundig håndvask
• Den voksne tager ansvar for at barnet får foretaget grundig håndvask efter toiletbesøg
• De voksne skal se til at der altid forefindes sæbe i dispenserne samt papir- håndklæder i beholderen
• De voksne skal flere gange daglig kontrollere at toiletterne er rene, og at der er toiletpapir
• Har et barn tisset / haft afføring i bukserne, skal det beskidte tøj direkte i plasticpose og ud på barnets garderobeplads og derefter foretages grundig håndvask.

Børnene undervises regelmæssigt ca. 3-4 gange årligt i hvordan man vasker hænder. Og altid i forbindelse med at der er behov for intensiv indsats, eksempelvis når vi er plaget af børneorm eller andre smitsomme sygdomme.

Sygdom i institutionen

Der laves et opslag, der indeholder en kopi af beskrivelsen af sygdommen fra bogen "smitsomme sygdomme hos børn". Opslaget placeres på opslagstavlerne og informationen lægges også ud på AULA.

Ved konstatering af lus kontaktes barnets forældre straks, så forældrene kan foretage de fornødne indkøb / foranstaltninger og komme i gang med en behandling straks de kommer hjem. Barnet må ikke komme i børnehave såfremt forældrene ikke aktivt bekæmper utøjet. Personalet tjekker børnene for lus såfremt at de har symptomer på disse. Er børnehaven meget plaget af lus undersøges alle børn samme dag så vi i samarbejde med forældrene kan gøre en effektiv indsats mod utøjet. Medarbejdere der rammes af lus tilbydes luseshampoo betalt af børnehaven

Næsepudsning

Der anvendes altid engangsservietter, der bortskaffes i en affaldsspand. Hvis barnet har tydelige skorper om næsen fjernes disse med engangsvaskeklude.

Efter næsepudsning desinficeres hænderne med hånddesinfektion eller vaskes grundigt.

På ture anvendes små flasker med hånddesinfektion og der medtages fornødent førstehjælps udstyr til behandling af sår og småskrammer.

Vasketøj

Vaskerummet skal være aflåst.

Ting med blod, snot og andre kropsvæsker samt viskestykker og karklude, skal vaskes på 80 grader, almindeligt vasketøj på 60 grader.

Legetøj vaskes i maskinen - såfremt dette er muligt - på 40 grader.

Der skal anvendes engangshandsker ved berøring af det beskidte vasketøj.
Vaskemaskinen tjekkes for snavs en gang ugentlig og renses grundigt en gang månedligt

Børnenes våde og snavsede overtøj tørres i tørreskab.

Køkkenhygiejne

Personalet og børn skal opretholde en god håndhygiejne. Der vaskes hænder inden tilberedning og anretning af mad

• Råvarer skal holdes adskilte. Frugt, grønsager, brød og kød
• Maden opvarmes tilstrækkeligt til mindst 75 grader
• Maden nedkøles hurtigt til under 5 grader
• Opvaskebørsterne skal vaskes i opvaskemaskinen en gang dagligt
• Karkludene skiftes mindst en gang dagligt og i øvrigt efter behov
• Viskestykkerne må ikke bruges til at tørre hænder af i
• Der skal anvendes papirhåndklæder til håndaftørring
• Opvaskermaskinen tjekkes for snavs i filteret en gang ugentlig og rengøres grundigt en gang månedligt

Generelle hygiejne regler

Der gøres rent i dagligt af rengøringsassistent.

Håndtag, gelændere og køleskabs-greb rengøres flere gange ugentligt af rengøringsassistent og i perioder med meget sygdom sprittes de af dagligt.

Børnene har egne sutter med. Har de glemt den og har brug for at låne en, får de en sut der er skoldet.

Bordene på stuerne og skal aftørres før og efter spisning. Skraldespandene tømmes efter frokost og ved lukketid og smides i containeren.

Der skal foretages udluftning på stuerne flere gange i løbet af dagen, og ALTID efter spisning.

Telefon, tastatur på computer og I-pad rengøres ugentligt med tastatur/skærm rense- servietter.

Soverummet udluftes efter søvn. Børnene har deres egen soveplads. Sengetøjet i soverum skiftes mindst en gang månedligt og i øvrigt efter behov (se egenkontrol-skema), samt når nyt barn overtager sovepladsen. Dyner, puder og madrasser vaskes, rengøres en gang i kvartalet (se egenkontrol-skema), samt når nyt barn overtager sovepladsen.

Der anvendes plastikovertræk uden på udendørsfodtøj. Kan findes ved hovedindgangene.

Rulleborde / madvogne bør rengøres med sæbevand mindst en gang månedligt og i øvrigt efter behov, ved synlig forurening.

Ved let aktivitet anbefales en komforttemperatur på 20-24 grader om vinteren og 23-26 grader om sommeren. Vær her opmærksom på at temperaturen er lavere i børnehøjde.

Alle børn skal vaske hænder før og efter de spiser frugt og mad.

Køleskabene, rengøres ugentligt (se egenkontrolskema).

Stuerne

Legetøjet skal rengøres løbende og efter behov når det er synligt snavset og hovedrengøres hvert kvartal (se egenkontrol skema). Vaskes evt. i vaskemaskine på 40 grader.

Der bør udvises ekstra omhu ved renholdelse af legetøjet i perioder med meget sygdom.

Stole rengøres efter spisning og grundigt med sæbevand mindst en gang om måneden.

Der tørres støv af på stuerne en gang ugentlig. Der rengøres for spind og lignende efter behov. 

Udendørs

Sandet udskiftes hvert andet år.

Der skal anvendes voksdug på bordene på legepladsen under spisning. De aftørres efterfølgende.

Skadedyrsbekæmpelse

Ser vi rotter, kontakter vi straks skadedyrsbekæmpelsen.

Ulykker

Hvad gør vi når der sker en ulykke hos os? Da der ikke på nuværende tidspunkt er nogle retningslinjer, får i denne ”køreplan”, som vi må justere på et Trivselsmøde, personalemøde og bestyrelsesmøde.

Stands ulykken

• Få skabt plads om barnet
• Den person, der først når barnet/personale/forældre, skal skabe sig et overblik eller hente hjælp og overlade barnet til en anden.

Vurder skadens omfang

• Hvis der kræves ambulance ringe 112 eller til Falck på 70 10 20 30
• Den ansvarlige person, uddeleger opgaver til nærmeste personale. Resten tager sig af de andre børn
• Hvem, der skal ringe til forældre.
• Den person som er ved barnet/personale/forældre tager med i ambulancen.
• Hvis skaden ikke kræver 112, men et besøg på skadestuen, køres barnet/personale af personalet + Helle. (Barnet skal have kørselstilladelse). Det er mindre kaotisk for barnet.

Orientering af børn, personale og forældre

• Det er vigtigt at orientere resten at børnene, personale og forældre når der er sket en ulykke. Så ikke der opstår ”historier”. Vished er mange gange bedre end uvished.
• Orienter resten af børnene, når vi ved hvad der er sket.

Alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald

• • Ved meget alvorlige ulykker/død af vores børn, indkaldes til ekstra ordinært personalemøde samme dag. Dem, der ikke har været tilstede under ulykken, kaldes på arbejde.
• Der indkaldes til ekstra ordinært forældre møde, hvor der i forvejen er aftalt med kriseramte forældre hvad der orienteres om. Det er Helle der står for dette møde.
• Der ringes efter krisehjælp til de involverede. Og Helle fortager nødvendige foranstaltninger.
• Hvis en personaler dør eller kommer ud for en alvorlig krise i weekenden kontaktes Helle, som ringer og orienterer resten af personalet.
• Der laves en skrivelse i samarbejde, med kriseramt personale om hvad forældrene skal orienteres om. Helle aftaler, om resten af personalet må tage kontakt eller hvem der må.
• Hvis en familie er i krise, der det den person som har bedst kontakt til familien der tager på besøg eller ringer. Hvis den person ikke kan ovennævnte, aftales det på stuen hvem der gør det.

Skilsmisse politik

Skilsmissebørn i institutionen

Vi oplever at antallet af skilsmisser er stigende og flere og flere børn oplever at familien opløses. Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet - samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation.

Vores forældresamarbejde i forhold til skilsmisser er, at vi samarbejder om barnet og dets reaktioner på skilsmissen. Vi kan ikke hjælpe forældre med deres voksenproblemer, men kan henvise dem til instanser hvor de kan få hjælp fx krisecenter.

I forbindelse med forældres meddelelse om en forestående skilsmisse er det primærpædagogen, der er hovedansvarlig for forældrekontakten.

Vi inviterer forældrene til en afklaringssamtale indenfor kort tid efter institutionen har fået beskeden, med udgangspunkt i "Har barnet fået besked? "hvad er der sagt til barnet?" og  "hvordan har barnet reageret?"

Efter 2-3 måneder vil forældrene blive tilbudt en ny samtale. Her vil vi snakke om hvordan det går i institutionen om barnet har reageret, om skifte dage osv. Her vil vi også komme ind på hvordan I som forældre oplever jeres barn i de nye omgivelser.

Det kan være meget forskelligt, hvordan forældrene reagere i en skilsmisse. I nogle situationer reagere forældrene, således at de taler sammen om situationen og om hvordan de løser forskellige problemer for barnet. Forældrene samarbejder og finder gode fælles løsninger for alle parter. Disse forældre vil fint kunne deltage samtidig i en forældresamtale.
Andre forældre - taler meget lidt sammen og formår ikke at samarbejde om fælles løsninger for barnet. Det opleves som et konfliktfyldt samarbejde mellem forældrene med negativer udtalelser om hinanden og her kan det være nødvendigt at forældrene tilbydes forældresamtaler hver for sig.
Vi tager ikke parti for den ene af forældrene, men tager udgangspunkt i at barnet har to forældre - en far og en mor.

Det er vigtigt, at vi giver barnet tryghed, da barnet vil føle utryghed ved, at familien er i opbrud og ikke fungere, som barnet kender det. Institutionen vil ofte i en sådan situation være det kendte og trygge for barnet. Det er vigtigt at primærpædagogen snakker med barnet om de følelser, som barnet har ved at mor og far ikke længere er sammen. Barnet skal vide at det kan betro sig til en voksen. Den nære omsorg og fortroligheden mellem barnet og den voksne kan hjælpe barnet godt gennem skilsmissen. Det er vigtigt for barnet, at der bliver sat ord på de følelser barnet rummer, ligesom barnet skal have hjælp til at fortælle det til de andre børn på stuen.

• Det 3-årige barn fantasere meget og ved skilsmisser kan de fantasere sig til at alt bliver godt igen. De kan reagere negativt ved at komme i konflikt med jævnaldrende, være hyperaktive eller meget passive.
• Det 4-5-årige barn har en høj grad af retfærdighedssans og vil måske synes det er tarveligt af forældrene at ødelægge familien. Samtidig er barnet bundet af regler, som ikke må brydes - og det bliver de nu, når mor og far går fra hinanden.
• Det 6-årige barn kan være meget prøvende og søgende. Stille mange spørgsmål og vil prøve også at få sin ret.
• Børn kan reagere ved at være indelukket, vred, urolig og have skyldfølelse

Det er primærpædagogen, i samarbejde med stuens personale, der har hovedansvaret for barnets trivsel i institutionen. Såfremt der er bekymring for barnets trivsel tages der initiativ til øget forældresamarbejde i samarbejde med ledelsen.

Vold

Vold kan både være psykisk og fysisk vold. Børnene delen er skrevet ud fra psykisk vold og forælder – personale er skrevet ud fra begge voldstyper. HVAD nogen ikke regner for noget kan have stor påvirkning på en anden. Så derfor skal den person der har følt sig truet altid tages alvorligt.

Barn – barn

• Hvis et barn udøver vold på et andet barn, af særlig voldsom karakter og det er en hændelig handling.
• Orienteres forældrene til begge børn, både offer og angriber.
• Dernæst bliver episoden nedskrevet (Uden Navn) og hvad vi som personale, har gjort og hvad vi skal gøre for at forbygge en lignede episode sker en anden gang.
• Fagchefen modtager et kopi.
• Under særlige omstændigheder bliver skole og institutionsforvaltningen orienteret.

Barn – voksen (personale, forælder)

• Hvis et barn slår, sparker, bider, kaster ting efter personalet, osv. Kan der udfyldes et skema, som ligger i institutionen. (Voldsskema)
• Forældrene orienteres om handlingen.
• Der indkaldes ved særlig lejligheder til samarbejdes møde med forældrene. For at vi sammen kan finde årsagen til barnets vrede.
• Hvis et barn slår en eller gentagende gange sin forælder tilbyder vi en samtale til forældrene, for at vi fællesskab at finde årsagen til barnets vrede (dette er et tilbud).

Voksen – barn

• Det er ved dansk lovgivning forbudt at slå børn. Så oplever vi det bliver der indkaldt til en samtale.

Forælder – personale

• • Hvis en forældre udsætter personalet for psykisk eller fysisk vold, bliver forælderen umiddelbart efter kontaktet af Helle. For at få klarlagt, hvad der har udløst denne handling.
• Der udfyldes en arbejdsskade på medarbejderen
• Der vurderes om der skal tilkaldes krise hjælp.
• Enten af kommunens krise hjælp eller af vores pædagogiske konsulent.
• I særlige grove tilfælde vil overfaldet blive politianmeldt.

I alle ovenstående tilfælde skal Helle kontaktes.