Socialpædagogisk støtte
Er du over 18 år, og har du et fysisk eller psykisk handicap, er psykisk sårbar eller socialt udsat? Så kan du søge om pædagogisk støtte
Du kan søge, hvis du over 18 år, bor i Odsherred Kommune, og hvis du har et betydelig fysisk og/eller psykisk handicap, er psykisk sårbar eller socialt udsat.
Du skal kontakte Myndighed, Handicap og Psykiatri i Odsherred Kommune
Sagsbehandlingen foregår typisk sådan:
- Du aftaler et møde med en sagsbehandler. Du har ret til at invitere en bisidder med, som du selv udpeger. Det kan være relevant at invitere andre parter med til mødet. Hvis dette er relevant, aftaler sagsbehandleren det med dig.
- På mødet får du relevant rådgivning og vejledning. I samarbejde med dig vil din sagsbehandler indsamle relevante oplysninger om dit behov for støtte. Du vil ofte blive bedt om at udfylde en samtykkeerklæring, så sagsbehandleren kan hente oplysninger om dig hos din læge.
- Sagsbehandleren træffer på baggrund af mødet, oplysningerne og en faglig vurdering en afgørelse.
- Du får et brev med afgørelsen. I brevet står også en begrundelse for afgørelsen, herunder hvorfor du opfylder kravene til at få tildelt bostøtte, og hvad bostøtten består af - eller hvorfor du får afslag.
- Hvis du bliver tildelt bostøtte, vil du blive tilbudt at lave en handleplan sammen med din sagsbehandler.
- Din sagsbehandler følger minimum en gang årligt op på dit behov for støtte for at vurdere, om du fortsat er i målgruppen, om bostøtten matcher dine behov, eller om der skal foretaget ændringer.
Vi bruger Voksenudredningsmetoden (VUM) til at afklare dine støttebehov og ressourcer.
Målet med støtten er at vedligeholde og forbedre dine muligheder for at have et velfungerende og meningsfuldt hverdagsliv.
Du kan f.eks. få støtte til:
- at vedligeholde og opbygge sociale netværk
- at skabe struktur i hverdagen
- at vedligeholde og udvikle dine personlige færdigheder som rengøring, madlavning, indkøb, tøjvask, daglig økonomi mv.
- at håndtere post og kontakte offentlige myndigheder
Dette afhænger af hvilken §. i Serviceloven som din støtte er bevilliget efter. Den kan være bevilliget efter:
- §§ 82a og 82b Jf. serviceloven
- § 85 Jf. serviceloven
Du kan ringe til Myndighed, Handicap og Psykiatri i nedennævnte tidsrum. Vil du i kontakt med os på et andet tidspunkt, har du mulighed for at booke en tid til at blive ringet op.
| Mandag | 10:00 - 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 14:00 |
| Onsdag | 10:00 - 14:00 |
| Torsdag | 10:00 - 14:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.
Telefon
Du kan ringe til Myndighed, Handicap og Psykiatri i nedennævnte tidsrum. Vil du i kontakt med os på et andet tidspunkt, har du mulighed for at booke en tid til at blive ringet op.
| Mandag | 10:00 - 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 14:00 |
| Onsdag | 10:00 - 14:00 |
| Torsdag | 10:00 - 14:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Send sikker mail
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.