Helbredstillæg
Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er pensionist og har helbredsudgifter
Det almindelige helbredstillæg
Det udvidede helbredstillæg
Prisaftale
Den enkelte kommune vælger selv, om den vil indgå prisaftaler.
Prisaftaler kan indgås med følgende typer af leverandører: tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.
En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører, om hvilke priser, der skal gælde for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om udvidet helbredstillæg.
En prisaftale kan indgås for enkelte eller flere udgiftstyper. Hvis en kommune vælger alene at indgå prisaftale om de mest centrale udgiftstyper, vil helbredstillæg til andre omfattede udgifter skulle beregnes på baggrund af de faktiske priser.
Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører med en tilstrækkelig kapacitet, således at du har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris uden ekstraordinær ventetid eller andre omkostninger.
Kontakt Odsherred Kommune og hør om de har indgået prisaftale med leverandører.
59 66 66 66
Udgifter der evt. kan dækkes af helbredstillægget
Prisaftale
Du har mulighed for at få hjælp gennem en prisaftale, hvis din kommune vælger at indgå en sådan.
Prisaftaler kan indgås med forskellige typer af leverandører – fx tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.
En prisaftale betyder, at kommunen har aftalt faste priser med én eller flere leverandører for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om udvidet helbredstillæg.
En prisaftale kan gælde for enkelte eller flere typer udgifter. Hvis kommunen kun har indgået prisaftale på de mest almindelige områder, bliver helbredstillæg til andre typer udgifter beregnet ud fra de faktiske priser.
Kommunen skal sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører, der har kapacitet nok til, at du reelt kan modtage den aftalte ydelse til den fastsatte pris – uden ekstraordinær ventetid eller ekstra omkostninger.
Du kan kontakte Odsherred Kommune og høre, om de har indgået prisaftaler med leverandører på de områder, du har brug for.
59 66 66 66
kommune@odsherred.dk
Valg af leverandør
Du har frit valg med hensyn til valget af for eksempel briller og med hensyn til valg af leverandør selv om kommunen har indgået en prisaftale med en bestemt leverandør.
Vælger du for eksempel en anden (dyrere) brille end en standardbrille, beregnes det udvidede helbredstillæg i forhold til prisen på standardbrillen, mens merudgiften påhviler dig.
Du kan også vælge en anden leverandør, end den kommunen evt. har indgået prisaftale med.
Hvis der er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til priserne i prisaftalen. Hvis der ikke er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris hos den valgte leverandør. Merudgiften ved valget af en anden leverandør påhviler dig.
Alt tekst er hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.