Closeup af en vej hvor man tydeligt ser de småsten en vejbelægning er lavet af
Foto © Trafikafdelingen

Lapning af huller

Lapning af huller og revner

Odsherred Kommunes entreprenør lapper huller på kommunale veje, fortove og stier.

Som udgangspunkt kører vores entreprenør efter postnumre, således at køretiden begrænses. Ved huller, som er af akut karakter, er postnummeret dog underordnet.

Det er en faglig vurdering hvornår et hul er "akut". Forhold som placering, dybde og trafikintensitet indgår i en sådan vurdering.

Afhængig af prioritering og ressourcer kan der gå op mod 2 måneder fra en bestilling er foretaget af kommunen til hullet er lappet. Det kan også forekomme, at det er nødvendigt at udskyde opgaver til efterfølgende år - eller at hullerne/revnerne er så omfattende, at hele vejen skal have ny asfalt.

Huller på privat fællesvej

Det er de tilstødende grundejere eller evt. grundejerforeningen som er ansvarlig for vejens tilstand.

Huller/sætninger mv. efter gravearbejde

Enhver entreprenør med et lovligt ærinde, fx nedlægning af fibernet eller vandledninger, kan få lov at grave i kommunale veje - det følger af dansk lovgivning. Vejen skal efterfølgende lappes af den, der har gravet. Odsherred Kommune fører tilsyn med lapningen (reetablering) og retter henvendelse til entreprenøren, hvis dette ikke er sket.

Asfaltarbejde

Vejenes tilstand

Odsherred Kommune har et økonomisk efterslæb på vedligehold af veje, stier og fortove. Lidt forsimplet betyder det, at vejenes tilstand er i dårligere stand end de bør være. 

Det er en politisk prioritering, hvor mange penge der bliver tildelt til vedligehold af vejområdet.

Vejtilsyn og borgerhenvendelser

Entreprenører i Odsherred Kommune

Stødt ind i noget? Giv os et praj!

Trafikafdelingen