Om private fællesveje

Private fællesveje er veje, der er privatejede, men som anvendes af andre.

Et vejudlæg er en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti.

En vejret er den ret en ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller private fællessti som færdselsareal for sin ejendom.

Du har vejret til en privat fællesvej, hvis vejen er den eneste eller væsentligste adgangsvej til din ejendom.

En vejret kan fx være stiftet i forbindelse med en udstykning, ved mundtlig aftale, ved tinglysning eller ved dom/afgørelse.

Du er vejberettiget, hvis du har en vejret.

I landzoner har offentligheden ret til at færdes på private fællesveje til fods, på cykel og til hest. Det følger af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Men retten til at færdes i bil gælder kun for de vejberettigede.

På private fællesveje i byzoner (herunder sommerhusområder) må alle almindeligvis færdes, også i bil. Der kan være etableret færdselsregulering, herunder forbud mod visse trafikanter. Hvis det ønskes skal kommunen ansøges.

På private fællesveje kan kommune og/eller politi med hjemmel i privatvejslovens § 57 give en offentligretlig tilladelse til at etablere en færdselsregulering, herunder forbud mod visse trafikanter. Om tilladelsen kan udnyttes, er et privatretligt anliggende mellem vejejeren og de vejberettigede.

Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje, og de private fællesveje administreres i henhold til Lov om private fællesveje (LBK nr. 1234 af 04/11/2015).

Hele lovgrundlaget er dog en del mere omfattende og omfatter bl.a. følgende:

• Lov om private fællesveje (Privatvejloven)
• Færdselsloven
• Lov om offentlige veje (Vejloven)
• Hegnsloven

Og de tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer samt vejregler.

Hvis du ejer ejendommen ud til en private fællesvej eller er vejberettigede er det dit ansvar (sammen med de andre grundejere) at holde vejen i en ordentlig stand, så den ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanter.

Reglerne om vedligeholdelse af en privat fællesvej er forskellige, alt efter om vejen ligger på landet eller i by og bymæssige områder (herunder sommerhusområder) - groft sagt landzone eller byzone/ sommerhusområde.

Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej i et nærmere bestemt område på landet skal administreres efter reglerne om private fællesveje i by.

I byområder er det ejerne af de grunde, der grænser op til den private fællesvej, som er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det er også grundejerne, der skal sikre, at vejbrøndene eller rendestensbrøndene er rensede og intakte. Vejbrøndene eller rendestensbrøndene er de brønde, hvor regnvandet løber ned igennem riste.

Hvis der ikke er aftalt andet mellem grundejerne, skal den enkelte grundejer vedligeholde vejen ud for egen matrikel ud til vejmidten. Det gælder ikke kun den vej, der er udkørsel til, men også eventuelle andre veje, som grunden grænser op til. Det betyder, at grundejerne løbende skal sørge for at udbedre skader og mangler som fx knækkede fliser, løse chaussesten i overkørsler, sætninger og huller m.m.

Hvis der ikke er en vejberettiget grundejer på begge sider af vejen, vil den vejberettigede grundejer have vedligeholdelsesforpligtigelsen i hele vejens bredde.

Grundejerne bør selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et vejlaug, der så har ansvaret for vejens vedligeholdelse.

Ifølge Privatvejloven kan er det i sidste ende byrådet, der bestemmer, hvordan og hvor meget en privat fællesvej skal vedligeholdes og istandsættes.

Kommunens vurdering beror på om den private fællesvej er i god og forsvarlig stand i forhold til færdsels art og omfang. Det er en teknisk vurdering – ikke et spørgsmål om vejen er i ”pæn stand” eller komfortabel at køre på.

Byrådet kan enten pålægge de enkelte grundejere at holde vejen ud for deres egen ejendom eller beslutte, at hele vejen skal istandsættes som et samlet arbejde. Det kan fx være, når der skal lægges ny belægning på vejen, eller at flere huller på store dele af vejen skal udbedres på anden vis.

Udgifterne til et konkret vedligeholdelsesarbejde kan være fordelt efter privatretlige aftaler, vedtægter eller lignende mellem de vedligeholdelsesforpligtigede. En sådan aftale kan være fx være indgået i forbindelse med udstykning og anlæg af vejen og fx være tinglyst på de berørte ejendomme.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om at en privat fællesvej, en strækning af en privat fællesvej eller flere private fællesveje skal vedligeholdes, fordeler kommunen udgifterne efter reglerne i privatvejsloven (kapitel 9).

På landet er det de vejberettigede, der skal vedligeholde vejen. Pligten fordeles normalt i overensstemmelse med de vejberettigedes brug af vejen, dvs. at udgiften fordeles efter, hvor meget den enkelte vejberettigede bruger vejen. De vejberettigede kan selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et vejlaug, der så har ansvaret for vejenes vedligeholdelse.

Hvis de vejberettigede ikke selv vedligeholder vejen kan kommunen bestemme, at de vejberettigede skal vedligeholde vejen til en tilstand, der er god og forsvarlig i forhold til, hvor meget og hvilken færdsel der er på den.

Kommunen skal tage stilling til om en privat fællesvej skal istandsættes, hvis en vejberettiget mener, at den private fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdsels art og omfang.

Kommunen foretager en konkret vurdering af vejens tilstand i forhold til de vejberettigedes færdsel.

Når kommunen vurderer, at den private fællesvej ikke er i forsvarlig stand, træffer kommunen afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej.

Grundejere ved private fællesveje i byzone/sommerhusområder skal renholde fortov, rabatter og kørebane ud for deres ejendom, almindeligvis til midten af kørebanen. Ifølge loven omfatter grundejernes renholdelsespligt:

• At fjerne ukrudt.
• At feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer.
• At fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen.
• At renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.
• At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst muligt. Som grundejer skal du også sørge for at rydde for sne omkring brandhaner, brand- og politi-alarmskabe og installationer til trafikregulering.
• At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje.
• At fjerne træer mm., der er væltet i stormvejr.

Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning.

Grundejeren har det juridiske ansvar for sne- og glatførebekæmpelsen. Det betyder, at du kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning osv. Du skal derfor huske at rydde sne og gruse/salte samt have din forsikring i orden. Spørg evt. dit forsikringsselskab, hvad der kræves af grundejeren.

Kommunen har ikke pligt til at vedligeholde, renholde eller rydde sne på de private fællesveje. Alle pligter vedrørende private fællesveje ligger hos grundejerne og de vejberettigede.

Kommunen har dog tilsynspligt i forhold til, om vejene er i en forsvarlig stand, og om grundejerne overholder deres forpligtelser med renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse.

Hvis den private fællesvej også har status som offentlig sti, skal kommunen betale den del af istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifterne, der kan tilskrives trafikken på offentlig sti.

Grundejere skal betale for vedligeholdelse og renholdelse, og udgifterne afhænger af den stand, vejene er i, hvilke krav kommunen stiller til vedligeholdelsen af den enkelte vej, og om grundejerne selv står for f.eks. vedligeholdelse og snerydning eller får andre til at udføre arbejdet.

Det er dog stadig den enkelte grundejer, der i henhold til loven har forpligtelserne og ansvaret, selvom man får andre til at udføre arbejdet, fx ved at indgå en aftale med en grundejerforening eller en entreprenør.

Grundejere kan tvinges til at være med i en grundejerforening, hvis der findes en lokalplan, der forpligter medlemskab til en grundejerforening, eller hvis der fx er tinglyst en servitut om medlemskab eller der er indgået andre privatretlige aftaler om medlemskab.

Det er et privatretligt spørgsmål, som kommunen ikke kan tage stilling til.

Men Retten i Holbæk har i en retssag tidligere besluttet, at vedligeholdelsespligtige grundejere skal betale til den fælles vejvedligeholdelse. SE DOM sagt-odsherred.dk/diverse/dom-i-sagen-vedr-vejbidrag

Et vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der som regel frivilligt er gået sammen om at vedligeholde en eller flere private fællesveje.

Desuden kan vejlauget repræsentere grundejernes fælles interesser i forhold til kommunen i relation til vedligeholdelse af vejen, ændringer i lokalplanen osv. Det kan fx være, hvis grundejerne ønske ændringer af vejens indretning eller anlæg, afspærre vejen eller regulere færdslen.

Et vejlaug kan også være dannet i stedet for en grundejerforening.

Et vejlaug styres af en bestyrelse valgt af medlemmerne. Typisk for en periode på 1 eller 2 år. Formanden i et vejlaug kaldes ofte oldermand.

Der findes ikke generelle retningslinjer eller lovgrundlag for vejlaug i Danmark, men de skal overholde den almindelige foreningsret. Det betyder bl.a., at der skal være et sæt vedtægter, og at der skal afholdes årlige generalforsamlinger.

En forening oprettes, ved at nogle mennesker på en stiftende generalforsamling beslutter, hvad der skal gælde for den pågældende forening.

Den stiftende generalforsamling vedtager med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, hvordan spillereglerne i foreningen skal være. Alle andre, som senere melder sig ind i foreningen, skal på forhånd gøre sig bekendt med vedtægterne. Når man melder sig ind, accepterer man derfor de gældende vedtægter.

Ønsker medlemmerne senere at ændre vedtægterne, skal det ske efter de regler for vedtægtsændringer, som foreningen har vedtaget.

Det er forskelligt, om der er medlemspligt af vejlaug. Du kan i bestemmelserne se, om det er obligatorisk at være medlem eller se, om der findes en servitut om medlemskab.

Uanset om du er medlem af et vejlaug eller ej, har du pligt til at bidrage til vejens vedligeholdelse.

Der er ikke nogen fast pris på, hvad medlemskab af et vejlaug koster. Kontingentet kan variere meget, alt efter vejlaugets størrelse og aktiviteter.

Hvis eventuelle indmeldelsesgebyrer og kontingenter ikke kan dække de udgifter, vejlauget har til vedligeholdelse og drift af vejen, vil grundejerne i fællesskab skulle dække det resterende beløb. Det kan fx blive fordelt med lige store dele til samtlige medlemmer (når ejendommene anvendes på en ensartet måde) eller ud fra hvilken anvendelse ejendommen har (helårsbeboelse, sommerhus, tom byggegrund, erhverv, landbrug m.m.)

Det er en god idé at undersøge, hvilke planer vejlauget har, og hvordan fordelingen af udgifterne er, inden du melder dig ind. Det vil stå i vejlaugets vedtægter og referater af generalforsamlinger.

Et vejlaug har de forpligtelser, som den stiftende generalforsamling har fastsat. Det vil typisk være drift og vedligeholdelse af vejen, snerydning m.v.

Vejlauget kan også fungere som en samlet repræsentant for grundejerne over for bl.a. offentlige myndigheder, hvor vejlauget arbejder for medlemmernes fælles interesser.

Hvis du er medlem af et vejlaug, skal du følge foreningens vedtægter samt de lovlige beslutninger, der bliver truffet på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.

Hvis en grundejer, som er medlem af et vejlaug, ikke følger vejlaugets vedtægter eller beslutninger, kan vejlauget gennemføre en civil retssag mod grundejeren. Det gælder også den anden vej, således at grundejere kan føre en civil retssag mod vejlauget, hvis de ikke mener, at vejlauget har fulgt de gældende vedtægter og lovgivning i øvrigt.

Er du ikke medlem af vejlauget, har vejlauget formodentlig ingen bemyndigelse i forhold til dig og din ejendom.

Uanset om du er medlem af et vejlaug eller ej, har du stadig pligt til at bidrage til vejens vedligeholdelse.