Valgkort kommer med posten en uge før valget
Alle stemmeberettigede vælgere får tilsendt et valgkort ca. en uge inden afstemningsdagen tirsdag den 18. november 2025.
Valgkortet indeholder oplysningerne navn, adresse, afstemningssted samt dato og tidspunkt for afstemningen. Valgkortet skal medbringes på afstemningsstedet.
Hvis du ikke har modtaget et valgkort senest torsdag den 13. november 2025 og mener at være stemmeberettiget, eller hvis du har modtaget et valgkort med fejlagtigt indhold, kan du kontakte Borgerservice på 59 66 66 66.
Du har altid mulighed for at afgive din stemme, hvis du kan forevise gyldig legitimation, fremgår af valglisten på det afstemningssted du er tilknyttet, og ikke allerede har brevstemt.

