Valg til Europa-Parlamentet
Søndag den 9. juni skal vi vælge medlemmer til Europa-Parlamentet. Her finder du information om afstemningssteder, brevstemmer mm.
Afstemningsstederne har åbent kl. 9-20 på valgdagen.
Du får et valgkort med posten, hvor dit afstemningssted fremgår.
EU-Parlamentsvalg 2024
Fra og med mandag den 29. april og til og med kl. 16.00 torsdag den 6. juni kan du brevstemme til valget i enhver kommune i Danmark.
Du skal medbringe legitimation. Det er ikke nødvendigt at medbringe valgkort. Hvis du vælger at brevstemme, kan du ikke stemme på valgdagen.
I Odsherred Kommune kan du brevstemme på følgende steder og tidspunkter:
Nykøbing Bibliotek, Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj
- Mandag kl. 10.00-17.00
- Tirsdag kl. 10.00-17.00
- Onsdag kl. 10.00-17.00
- Torsdag kl. 10.00-18.00
- Fredag kl. 10.00-15.00
- Lørdag kl. 10.00-13.00
Asnæs Bibliotek, Centervejen 91, Asnæs
- Mandag kl. 10.00-16.00
- Tirsdag kl. 10.00-16.00
- Onsdag kl. 10.00-16.00
- Torsdag kl. 12.00-18.00
- Fredag kl. 10.00-15.00
Særlige tidspunkter
- 1. maj - lukkes kl. 12.00
- 9. maj (Kr. Himmelfartsdag) - lukket
- 20. maj (2. pinsedag) - lukket
- 5. juni (Grundlovsdag) - lukkes kl. 12
- 6. juni - åbnes kl. 9.00 og lukkes kl. 16.00
Tekniske hjælpemidler på brevafstemningssteder
På begge brevafstemningssteder findes LED-lampe, særlige sorte filtpenne samt luppe i forbindelse med brevstemmeafgivningen.
På Nykøbing Bibliotek er der desuden et hæve-sænkebord og et CCTV, som er et forstørrelsesapparat med skærm, hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren.
Du skal ansøge om at brevstemme i eget hjem, på plejehjem eller i plejebolig.
Du kan ansøge tidligst søndag den 12. maj, og ansøgningen skal være Odsherred Kommune i hænde senest tirsdag den 28. maj kl. 18.00
Vær opmærksom på, at vi indsamler brevstemmer i borgers hjem mandag den 3. juni og tirsdag den 4. juni mellem kl. 8.30 og 17.00. I det tidsrum skal du kunne træffes på adressen.
Du kan ansøge om at blive overført til et andet afstemningssted i kommunen, hvis dit ønske er begrundet i handicap eller nedsat førlighed.
Sådan søger du
Hvis du vil søge om at blive overflyttet til andet afstemningssted, skal du udfylde blanketten nedenfor. Blanketten kan sendes til kommune@odsherred.dk
Har du spørgsmål, kan du ringe på 59 66 66 66.
Husk at søge i god tid
Vi skal have modtaget din ansøgning overflytning til andet valgsted senest fredag den 31. maj 2024 kl. 12.00.
Vi har ikke mulighed for at dispensere fra denne frist.
Alle stemmeberettigede vælgere får ca. 1 uge inden afstemningsdagen tilsendt et valgkort. Valgkortet indeholder oplysningerne navn, adresse, afstemningssted samt dato og tidspunkt for afstemningen. Valgkortet skal medbringes på afstemningsstedet.
Hvis du ikke har modtaget et valgkort senest
tirsdag den 4. juni 2024
og mener at være stemmeberettiget, eller hvis du har modtaget et valgkort med fejlagtigt indhold, kan du kontakte Borgerservice på 59 66 66 66. Du har altid mulighed for at afgive din stemme, hvis du kan forevise gyldig legitimation, fremgår af valglisten på det afstemningssted du er tilknyttet, og ikke allerede har brevstemt.
Der er følgende afstemningssteder i Odsherred Kommune:
- Borren – Højby Idræts- og Kulturcenter, Nyvej 17, 4573 Højby
- Odden Forsamlingshus, Skoletoften 6, Havnebyen, 4583 Sj. Odde
- Lumsås Forsamlingshus, Oddenvej 184, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj
- Asmindrup Forsamlingshus, Asmindrupvej 34, 4572 Nr. Asmindrup
- Egebjerg Forsamlingshus, Ved Kirken 4, Egebjerg, 4500 Nykøbing Sj
- Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig
- Fårevejle Hallen, Kalundborgvej 19, 4540 Fårevejle Kirkeby
- Herrestrup Skole og Videncenters Hal, Vestergade 10 C, Herrestrup, 4571 Grevinge
- Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve
- Asnæs Forsamlingshus, Esterhøjvej 26, 4550 Asnæs
- Hallerne i Nykøbing Sj, A. Ladingsvej 1, 4500 Nykøbing Sj
- Sognegården, Søndervangsvej 45, 4581 Rørvig
Alle afstemningssteder har åbent kl. 9.00-20.00.
Vi har en række tekniske hjælpemidler til rådighed for svagtseende vælgere eller vælgere med nedsat førlighed. På samtlige afstemningssteder i kommunen vil der være mulighed for at benytte særlige sorte filtpenne, LED-lamper samt luppe.
På afstemningsstedet i Nykøbing vil der være et hæve-sænkebord samt et forstørrelsesapparat af typen CCTV placeret.
I forbindelse med EU Parlamentsvalget den 9. juni 2024 kan der ophænges valgplakater fra lørdag den 18. maj kl. 12.00.
Plakaterne skal tages ned senest 8 dage efter valget - altså onsdag den 17. juni kl. 23.59.
Når valgresultaterne begynder at strømme ind, kan du finde dem på KMDValg.
Du skal dog være opmærksom på, at afstemningen skal være afsluttet i hele Europa før man må offentliggøre resultater fra de enkelte lande, så du kan ikke se nogle resultater før efter kl. 23.00.
Har du lyst til at følge resultaterne for hele Europa, kan du finde dem på EU Parlamentets hjemmeside.