
Vil du være valgtilforordnet?
Vil du gøre en forskel i dit lokalsamfund og opleve demokratiet i praksis? Så meld dig som valgtilforordnet ved Folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026
Opdatering 16. marts:
Der har været overvældende interesse for at blive valgtilforordnet ved Folketingsvalget. Mere end 70 borgere har meldt sig, og vi har desværre ikke haft plads til alle.
Odsherred Kommune vil gerne sige stor TAK til jer, der har meldt jer – jeres opbakning er vigtig for at gennemføre valget. Vi håber at I vil melde jer igen næste gang, der skal afholdes valg. .
Tilmeldingen er nu lukket.
Som tilforordnet er du med i maskinrummet på hele valgdagen, tager imod valgkort, udleverer stemmesedler og hjælper ved stemmeboksene. Efter kl. 20 er du til med at tælle stemmerne op.
Du behøver ikke at være ekspert, agil, kreativ, omstillingsparat og strategisk – bare klar på at give en hånd med og gøre valgdagen til en god oplevelse for alle.
Udover at bidrage til demokratiet får du en fast diæt på 900 kr., gratis mad og drikke i løbet af dagen og en hyggelig dag sammen med andre engagerede odsinge. Du skal selv sørge for transport til og fra valgstedet.
Sådan melder du dig
Du kan blive udpeget som tilforordnet vælger, hvis:
- Du er fyldt 18 år og
- Du har fast bopæl i Odsherred Kommune
- Du har valgret
For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at vi undersøger i CPR-registreret om du har valgret. Vi giver besked om du er udvalgt.
Det bliver en lang, men festlig og meningsfuld dag - vi glæder os til at høre fra dig.
