Valgplakater

Hvis du ønsker at opsætte valgplakater i forbindelse med valg eller folkeafstemning, er der en række regler du skal være opmærksom på.

Kommunal- og regionsvalg tirsdag den 18. november 2025

Opsætning

Valgplakater må hænges op fra lørdag den 25. oktober 2025 kl. 12.00

Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens §§ 84 og 85 og privatvejslovens §§ 66 a og 66 b.

Det kræver ikke en tilladelse at ophænge valgplakater. Partiet eller kandidaten skal blot overholde reglerne for ophængningen.

Se Vejdirektoratets vejledning om opsætning af valgplakater på vejarealer her på siden.

Nedtagning

Valgplakater (inkl. strips, snore mv.) skal være fjernet senest onsdag den 26. november 2025 kl. 23.59

Ser du valgplakater efter denne dato kan du tippe os på "Giv et praj", eller kontakte den fysiske eller juridiske person, der fremgår på valgplakaten.

Ulovligt ophængt valgplakat? Giv et praj!

Hvad er en valgplakat?

En valgplakat defineres i vejlovgivningens forstand som valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

En valgplakat skal endvidere ifølge lovgivningen være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den person eller det parti, der har iværksat valgplakatophængingen.

Skal jeg have tilladelse til at hænge valgplakater op?

Reglerne om valgplakater bestemmer, at der ikke skal indhentes en forudgående tilladelse ved Odsherred Kommune til at hænge valgplakaterne op. Reglerne stiller dog en række krav til hvornår en valgplakat er lovligt ophængt. Det er således en forudsætning at partiet eller kandidaten overholder de nedenstående regler for ophængning af valgplakater.

Man skal dog være opmærksom på, at valgplakater på private fællesveje på landet altid kræver en tilladelse fra vejejer.

Ophængning af valgplakater

Kontakt