
Hvordan bruger man 50.000 kr. bedst på at fejre Mad i Odsherred?
Årets Børnedemokratidag er blevet afviklet med 24 elever fra 6. klasser i hele Odsherred.

Det spørgsmål svarede 24 elevrepræsentanter fra 6.-klasserne i Odsherred på, da Børnedemokratidagen blev afholdt i dag, torsdag den 29. januar.
Efter en dag med gode idéer, debatter og kompromiser blev der stemt om det bedste fælles forslag: ”Verdens bedste fodboldfest”.
Det er en aktivitetsdag i Vig den 9. april med bl.a. DJ, rodeotyr, wipeout og pølsevogn – naturligvis med flere slags pølser.
Forslaget vandt med 22 stemmer og skal samle alle 210 elever, der går i 6. klasse til en dag med mad og fællesskab i centrum.
Borgmester Hanne Pigonska var ordstyrer og hjalp eleverne godt gennem dagens demokratiske proces - også med et par staldtips fra borgmesterens egen arbejdsdag.