Din forening kan gratis registrere sig online og få et CVR-nummer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på Virk.dk.
I skal have en digital signatur eller et MitID for at registrere foreningen online. I kan bruge et hvilket som helst MitID.
Vær opmærksom på, at foreningen skal bekræfte CVR-registreringen en gang om året. På den måde bekræfter I, at CVR-nummeret stadig er aktivt. Virk.dk sender automatisk en påmindelse, når det er tid til at bekræfte CVR-registreringen. Påmindelsen sendes til den eller de e-mailadresser, som I fra foreningen har registreret. Det kan derfor være en god idé at opgive flere e-mailadresser, så din forening er sikker på at få påmindelsen.