Opstart af forening

I Danmark er foreningsfrihed en grundlovssikret rettighed. Det betyder, at alle kan danne en forening uden tilladelse og med et hvilket som helst lovligt formål. En forening kan beskrives som en sammenslutning af flere personer med en fælles interesse, som de aftaler at samarbejde om.
Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse, der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil.

Foreninger kan generelt inddeles på følgende måde:

1. Folkeoplysende foreninger med aktiviteter, f.eks. idrætsforeninger, kulturelle foreninger og spejdere
2. Folkeoplysende foreninger med voksenundervisning (aftenskoler)
3. Frivillige sociale foreninger, f.eks. patientforeninger og humanitære foreninger
4. Foreninger med interessefællesskaber, f.eks. grundejerforeninger, pensionistforeninger og antenneforeninger

Der er flere gode grunde til at danne en forening, blandt andet kan nævnes:

• Det er en styrkelse af det fælles mål at opbygge en formel ramme omkring dette
• En formel ramme for foreningsarbejdet bidrager til struktureret arbejde
• Oftest bliver det nemmere at opnå forskellige former for økonomisk støtte
• Medlemmerne kan via formuleringer i vedtægterne undlade at indblande privatøkonomien i aktiviteterne
• En forening er en juridisk person – se nedenstående.

Foreningen som juridisk person

En af fordelene ved at danne en forening er, at denne kan optræde, som en juridisk person. Med betegnelsen ’juridisk person’ følger, at foreningen i retslivet kan optræde, som var den en fysisk person. Foreningen kan med andre ord sælge, købe, ansætte personale samt indgå aftaler på nøjagtig samme måde som private personer. På samme måde kan foreningen som juridisk person stilles til regnskab overfor misligholdte aftaler, lovovertrædelser mv. Særligt vigtigt er det derfor, at der altid indgår formuleringer i vedtægterne, der friholder bestyrelsen fra at hæfte for foreningens eventuelle økonomiske transaktioner.

Et af de første skridt i dannelsen af en ny forening, er at indkalde de interesserede personer til en stiftende generalforsamling, hvor vilkårene for foreningen vedtages. Vilkårene omfatter vedtagelse af foreningens vedtægter samt valg at foreningens bestyrelse.
Vær opmærksom på, at ønsker man at opnå kommunal støtte som forening, skal man opfylde betingelserne i Folkeoplysningsloven for at blive godkendt som en folkeoplysende forening.
Med ordet ”folkeoplysende” menes foreninger, der tilbyder idræt, kulturelle aktiviteter, spejderaktiviteter eller andre fritidsaktiviteter.
Grundejerforeninger, andelsboligforeninger, antennelaug, patientforeninger, partiforeninger og lignende kan ikke godkendes som folkeoplysende foreninger.

Ved indkaldelse til den stiftende generalforsamling skal der forelægge en dagsorden for sammenkomsten. Følgende er et forslag til dagsorden for en stiftende generalforsamling:

1. Valg af dirigent og referent
2. Vedtagelse af vedtægter (se nedenstående)
3. Fastsættelse af kontingent
4. Valg af bestyrelse i henhold til de vedtagne vedtægter
5. Valg af revisor
6. Evt.

Husk at gemme referatet fra den stiftende generalforsamling, da det skal vedlægges en evt. ansøgning til kommunen om godkendelse som folkeoplysende forening samt som oftest også fremvises, når man ønsker at få oprettet en konto i et pengeinstitut.

For at kunne få en forening til at fungere er det nødvendigt, at medlemmerne aftaler nogle samarbejdsregler – disse regler er foreningens vedtægter. Vedtægterne er det vigtigste bevis på, at foreningen eksisterer. Der findes ingen faste regler for, hvad vedtægter skal indeholde. Der er dog minimumskrav til vedtægterne, hvis foreningen ønsker at blive godkendt af kommunen, som en folkeoplysende forening, der kan opnå kommunalt tilskud og låne kommunale lokaler (se under Vedtægternes indhold)

Vedtægterne er foreningens ”grundlov”. De vedtages på en stiftende generalforsamling og må nødvendigvis indeholde oplysninger om forenings formål og medlemmernes rettigheder og pligter i forhold til foreningen.

Hvis foreningen skal kunne blive godkendt af kommunen, som en folkeoplysende forening og dermed kunne låne kommunale lokaler og/eller modtage økonomiske tilskud efter Folkeoplysningsloven er der følgende krav til foreningen: 

• Foreningen skal have et formål
• Foreningen skal tilbyde folkeoplysende virksomhed
• Foreningen skal have en bestyrelse
• Foreningen skal være demokratisk opbygget
• Foreningen skal have mindst 5 betalende medlemmer
• Foreningen skal som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål
• Foreningen skal være hjemmehørende i tilskudskommunen
• Foreningen skal have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig

Ovenstående skal fremgå af foreningens vedtægter. Derudover er det et krav, at –

• foreningen ikke er oprettet eller drives i kommercielt øjemed
• et evt. overskud tilfalder foreningen til brug for folkeoplysende virksomhed
• et evt. overskud ved foreningens opløsning skal tilfalde almennyttige formål.

Det er desuden normalt, at foreningsvedtægter indeholder punkter som: Optagelsesregler, daglig ledelse, afholdelse af generalforsamling, beslutnings- og afstemningsregler, kontingentbetaling, vedtægtsændringer og regler for foreningens opløsning.

Nedenstående er et forslag til foreningsvedtægter. Der er imidlertid kun tale om et forslag, som skal tilpasses ønsker og behov i den enkelte forening.

Følgende foreninger kan blive godkendt som folkeoplysende foreninger i Odsherred Kommune:

• Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler)
• Foreninger, der tilbyder frivillig folkeoplysende foreningsarbejde

Ønsker I at ansøge om godkendelse, skal I indsende følgende til Kultur og Fritid* via foreningskonsulenter@odsherred.dk -

• Foreningens vedtægter
• Referat fra den stiftende generalforsamling
• En beskrivelse af foreningens aktiviteter
• En oversigt over bestyrelsens medlemmer

Obs! Går I med tanker om at stifte en forening, er I velkommen til at indsende jeres udkast til vedtægter til kommentering hos Kultur og Fritid, eller kontakte os for et møde, inden I afholder stiftende generalforsamling og søger kommunen om godkendelse.

* Kultur og Fritid har fået delegeret ansvaret for at træffe beslutning om hvilke foreninger, der kan godkendes som folkeoplysende foreninger. I tvivlstilfælde vil beslutningen blive overdraget til Folkeoplysningsudvalget.