Cykeltaxa for ældre med skiltningen "Cykling uden alder"

Frivilligt socialt arbejde (§ 18)

Kommunerne afsætter hvert år et beløb (§ 18-midler), der benyttes som tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Om frivilligt socialt arbejde

Den frivillige sociale indsats viser sig blandt andet, hvor behovet for nære menneskelige relationer er det centrale i forhold til rådgivning på områder, hvor livserfaringer er vigtige og i kontakten til samfundets udstødte grupper.

Styrken ligger blandt andet i den større ligeværdighed mellem frivillige og brugere og i mulighederne for at bevæge sig fra at være bruger til at blive frivillig. Odsherred Kommune bærer det overordnede ansvar for den sociale indsats hos de af kommunens borgere, der har behov for hjælp og støtte.

Den frivillige indsats skal ses som et værdifuldt supplement - specielt til at dække de områder, som kommunen har svært ved at nå. Det frivillige arbejde har ofte sine styrker i at være fri, ”uprofessionel” og ligeværdig for derved at tilføre samværet en større medmenneskelig dimension.

I Odsherred Kommune behandler Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget ansøgninger om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Ansøgningsfrister for 2026 offentliggøres umiddelbart efter kommunalvalget 18. november 2025.

Nye retningslinjer og ansøgningsskema

Den 8. oktober 2025 vedtog Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget nye retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde som følge af den nye Ældrelov.

Der er ydermere også udarbejdet et nyt ansøgningsskema, der skal benyttes ifm. ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

De nye retningslinjer og ansøgningsskema kan hentes via nedenstående bokse.

Kontakt