Dyrevelfærd

Som privat kæledyrsejer er man selv ansvarlig for at sikre hjælp til sine kæledyr, når de bliver syge eller kommer til skade. Her er dyrlægen ofte den, man skal kontakte.

Udgiften til dyrlægen skal man selv dække, og her kan det være en rigtig god ide at have tegnet en sygeforsikring på sit dyr, så kan man få dækket en stor del af udgifterne. Sygeforsikringer kan tegnes på stort set alle slags kæledyr og udbydes af mange forskellige forsikringsselskaber.

Har du mistanke om at andres dyr lider eller er i fare, er der flere organisationer, der kan hjælpe.

Du kan vælge selv at ringe til politiet, hvis du har mistanke om dyremishandling eller vanrøgt, så er det dig, der står på som anmelder og dette er offentligt.

Du kan også vælge at kontakte en frivillig organisation, som så tager kontakt til ejeren for en dialog og derefter til relevante instanser som fx dyrlægen eller politiet. De frivillige organisationer har ofte mulighed for en dialog med ejer, da det er meget få ejere, der misrøgter deres dyr med vilje. Det handler ofte om, at de behøver hjælp til at komme videre, og det kan de frivillige organisationer hjælpe med.

Dyrenes beskyttelse kan kontaktes på telefon 1812 og tager sig af alle dyr - både kæledyr og vilde dyr

Kattens Værn

Hestens Værn

Pindsvinevennerne 

Politiets dyreværnsenhed (Midt og Vestsjællands Politi) på telefon 114

Dyrevelfærd er når et dyr får opfyldt sine biologiske behov (fysiske og psykiske) og dermed opnår den bedst mulige daglige trivsel.

I Danmark har vi en dyrevelfærdslov som blandt andet fastslår, at enhver der holder dyr skal sørge for, at dyret behandles omsorgsfuldt, og at de skal passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Det betyder at alle dyr (vilde som tamme) har krav på at blive behandlet respektfuldt og beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligt ulempe (jvf. Dyrevelfærdsloven).

Udover Dyrevelfærdsloven findes der en masse mindre love og bekendtgørelser der omhandler hold af specifikke dyrearter både privat og erhvervsmæssigt, fx Hundeloven og Frivillig Dyrevelfærdsmærkningsordning.

I Danmark har vi et Dyreetisk Råd nedsat af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som følger udviklingen indenfor dyrevelfærd og kan give udtalelser om spørgsmål inden for dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet består af en formand og mindst 10 andre medlemmer.

Som dyreejer har du pligt efter loven til at sætte dig ind i, hvad dit dyr har brug for, for at kunne trives bedst muligt. Hvordan skal dyret bo? Hvordan skal det fodres? Hvad kræver det af motion? Træning? Forebyggende sundhedstiltag som vaccinationer, tandbehandlinger, negleklip, beskæring af hove/klove eller næb mm.

Det er dit ansvar inden du anskaffer dig dit kæledyr, at du ved hvordan du opfylder dyrets biologiske behov, og dermed sikrer god velfærd for dit dyr.

Du kan søge viden om dyr og pasningsbehov mange steder. Du kan gå på biblioteket og låne bøger om emnet. Du kan spørge der hvor du tænker at købe dyret, de har pligt til at informere dig om pasningsbehov, uanset om det er en dyrehandler eller en privat avler/sælger. Du kan spørge en dyrlæge, eller en ven du har tillid til.

Du kan også søge viden på nettet, men her skal du være opmærksom på, hvem informationen kommer fra. På internettet kan alle ligge noget op, og der sorteres ikke mellem det der er gamle skrøner og det der er videnskabeligt bevist. Vær derfor opmærksom på, at der ligger meget forkert information på nettet, så vær kritisk med hvem du tror på.

Netdyredoktor er Danmarks største internetportal for information om kæledyr. Hjemmesiden har årligt 1,3 millioner brugere. Alle artikler er skrevet af professionelle, dvs. dyrlæger, veterinærsygeplejersker, adfærdsterapeuter mm. Du kan derfor stole på den information du kan finde her.

Fra 1. juli 2025 har Odsherred Kommune og Odsherreds Dyrehospital indgået et samarbejde om at sikre øget information om dyrevelfærd til kommunens borgere. Kommunen har afsat afsat 0,3 mio. kr. til fremme af dyrevelfærd i 2025-2026.

Hvis du har et spørgsmål omkring Dyrevelfærd kan du skrive en e-mail via linket her, og så vil dyrlæger og veterinærsygeplejersker på Odsherreds Dyrehospital forsøge at give dig det bedste svar tilbage.

Samarbejdet betyder også at Odsherreds Dyrehospital tilbyder foredrag til skoler og daginstitutioner under Åben Skole om emner relateret til dyrevelfærd. Så arbejder I med emner omkring dyrevelfærd eller dyr i det hele taget, kan vi tilbyde et skræddersyet forløb til jer.

https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyrevelfaerd

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/33 (Dyrevelfærdsloven)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/329 (Hundeloven)

 

 

 

 

I Odsherred Kommune har vi hugorme især omkring Odden, Gudmindrup Strand, Klint og i Rørvig. De er især aktive i forårs- og sommermånederne, hvor de kommer frem for at ligge i solen. Hugorme er generelt bange for mennesker og andre dyr, men kan nemt blive overrasket, når de ligger i klitterne eller i højt græs.

Når hugorme bliver forskrækket, bider de, og da de har gifttænder, sprøjter de dermed gift ind i offeret. Giften er stærk, men mængden er ofte lille, og derfor er hugormebid sjældent farlig for mennesker, men kan være det for mindre dyr.

Symptomer på hugormebid

Hugormebid forekommer især på hunde om sommeren, da de løber frit og nemt kan overraske en hugorm i det høje græs.

Ofte når man ikke som hundeejer at se hugormen, da hugormen hurtigt forsvinder væk efter at have bidt. Symptomerne afhænger af, hvor hunden er bidt, men ofte er det i poter, ben, snude eller hals.

Hunden begynder måske pludseligt at pive, halte eller slikke sig meget på poten. Nogle gange kan man se to små sår og lidt blod, der hvor hugormen har bidt. Hvis hugormen har nået at give gift videre i bidsåret, så vil der ofte inden for kort tid opstå en hævelse i området, der kan også være rødme og varme.

Er hugormebid farligt for min hund?

Faren ved hugormebid afhænger af, hvor man er bidt, og hvor meget gift hugormen har givet. Størrelsen på hunden har også indflydelse, da små hunde ofte er mere påvirkede end store hunde er, samt at svage individer (unge, gamle, anden sygdom) har en større risiko for at blive alvorligt påvirket end en frisk og rask hund.

Hvad gør jeg hvis min hund bliver bidt af en hugorm?

Hvis du har mistanke om, at din hund er blevet bidt af en hugorm, bør du søge dyrlæge straks. Hold hunden i ro, så ikke giften spredes for hurtigt rundt i kroppen. Dyrlægen vil undersøge og vurdere hvor påvirket din hund er, og hvilken behandling der er den rette for den enkelte hund.

Hugormebid kan påvirke hundene forskelligt, og derfor er der ikke en standardprotokol for behandling af hugormebid. I Danmark bruger vi ikke modgift, så behandlingen består oftest af medicin, der modvirker hævelsen og smerterne. Hvis hunden er alment dårlig pga. giften, kan indlæggelse og væskebehandling være nødvendig. I sjældne tilfælde kan der forekomme komplikationer i form af nyrepåvirkning eller længerevarende hudproblemer i bidområdet.

Hvis du ønsker at læse mere om hugormebid hos hunde, kan du følge linket her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/h/hugormebid/

I Odsherred har vi mange heste, hvilket tydeligt kan ses, når man kører en tur igennem vores kommune. I sommermånederne går mange heste på døgnfold, men også om vinteren er der heste, der går ude hele døgnet. Det giver ind imellem bekymring for forbipasserende, om hestene passes godt nok, og om det er tilladt at holde heste på den måde. Så her er lidt info om reglerne for heste der går ude.

Dyrevelfærdsloven siger at: ”§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”

Udover reglerne i dyrevelfærdsloven er hold af heste omfattet af lov om hold af heste.

Pladskrave på folde

Heste på fold har krav om et mindste areal på 800 m2, samt mindst 200 m² pr. hest.

Pasningskrav

Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand. Det gælder dog ikke, hvis hestene opholder sig på folden i mindre end 4 timer.

Tilsyn

Alle heste skal tilses mindst 1 gang dagligt, så den ansvarlige kan sikre, at de har det godt.

Særlige krav i vinterperioden

Heste der går ude i vinterperioden (november til marts), må maks. gå på fold i 12 timer, hvis ikke der er læskur, og hestene skal være forberedt til at gå ude, dvs. have en god foderstand og tyk nok pels til at holde varmen. Læskuret skal opfylde et minimums krav til størrelse, og der skal være mulighed for tørt leje at hvile på for alle dyrene. Derudover skal dyrene fodres med supplerende foder, så de kan opretholde en god foderstand.

Nogle racer er undtaget for kravet om læskur på folden, det er Islandske heste, Shetlandsponyer, Exmoor-ponyer, Konik-heste og Przewalski-heste, da de vurderes fra naturens side at være rustet til at klare sig ude hele året. Undtagelsen gælder dog kun, hvis nogen særlige betingelser er opfyldt.

• Der skal være adgang til tørt, strøet leje for alle
• De skal holdes på meget store foldarealer
• Der skal være naturlige forhold på foldene, der giver beskyttelse for vejr og vind, det kan være naturlig beplantning, lavninger på marken eller lignende.
• Det gælder stadig, at dyrene skal have en god foderstand og en tyk pels, så de kan modstå vejr og vind.

Hvad hvis jeg har mistanke om heste der ikke behandles efter reglerne?

Hvis du har mistanke om, at der er heste, der holdes under forhold der ikke overholder reglerne i dyrevelfærdsloven eller lov om hold af heste, bør du melde det.

Vi har alle ansvar for at gøre opmærksom på dyr, der misrøgtes.

Du kan kontakte politiet direkte, men ofte vil vi anbefale, at du først kontakter Hestens Værn eller Dyrenes Beskyttelse. Begge organisationer har personer, der tager ud og efterser anmeldelserne, og tager en snak med ejer.

Ofte er det dialogen med ejer, der får sat gang i at forbedre forholdene for dyrene, mere end det er bødeforlæg. Hvis det vurderes, at der er tale om misrøgt, og at ejer ikke kan tage vare på dyrene, kan Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse kontakte dyrlæge og/eller politi, som kan tage sagen videre.

 

Tager du din hund med på tur til stranden, uanset om du bader eller ej, er der nogle ting, du bør være opmærksom på.

Gåture på stranden

Ved stranden skylles mange forskellige ting op fra havet, det kan være tang, døde fisk, muslinger og krabber, men også vandmænd og brandmænd.

Døde fisk og skaldyr kan give rigtig dårlig mave, og symptomerne kommer typisk hurtigt efter indtagelse ( 4-8 timer efter indtag). Du bør derfor være meget opmærksom på, hvad din hund indtager på stranden.

Tang kan også give dårlig mave, men er typisk ikke lige så sygdomsfremkaldende som fisk og skaldyr.

Vandmænd er ikke farlige, men kan give irriteret mave, hvis hunden spiser den. Brandmænd er de værste. Brandmænd har lange tråde med nældeceller, som både kan give forbrændinger på poter og ben, men giver især problemer, når hunden slikker på en brandmand eller spiser disse. Da fangtrådene er lange, kan det være et godt stykke væk fra selve brandmanden, at hunden kommer i berøring med nældecellerne.

Indtagelse af brandmænd giver ofte akut irritation i mund og hals. Hunden forsøger at hoste eller kaste op, spiser græs, virker irriteret og urolig. Ofte giver symptomerne anledning til stor bekymring fra ejer, men brandmænd giver kun sjældent alvorlige problemer, og symptomerne forsvinder oftest inden for få timer. Er hunden meget generet, anbefaler vi, at den tilses af en dyrlæge, hvor der også kan gives medicin, der modvirker irritationen, opkastningerne, og ubehaget hos hunden.

Badning i hav eller søvand

Når du bader med din hund, er det vigtigt, at du er opmærksom på badekvaliteten. Hvis ikke du selv vil bade i det, skal du overveje, om du vil lade din hund bade. Vand i både hav og søer er langt fra rent, og afhængigt af årstiden kan der være både alger og bakterier. Især om sommeren ser vi en stor opvækst af alger og bakterier i det varme sommervejr. Når det har regnet store mængder, er der øget risiko for udsivning af kloakvand og drænvand med stort bakterieindhold, specielt fækale bakterier som E.coli.

Både mennesker og dyr kan blive syge af at bade i algeholdigt og bakteriefyldt vand, og nogen af disse kan være rigtigt farlige og direkte livstruende. Især blågrønalger om sommeren skal man være opmærksom på. Alger og bakterier giver oftest akut mavetarmbetændelse med akutte og kraftige opkastninger og diarre, og i nogen tilfælde hurtigt indsættende dehydrering og kredsløbschok. Disse patienter skal til dyrlægen hurtigst muligt, og behandling kræver ofte indlæggelse med væskedrop.

Odsherred Kommune foretager målinger af badevandet fra 1. juni til 1. september, og du kan derfor her se, om badevandet er rent nok til, at din hund kan bade. Læs mere her.

Vilde katte er katte, der alene er født, opvokset og lever i det fri uden den store menneskelige kontakt. De er ofte født mere frygtsomme for mennesker, og reagerer aggressivt ved forsøg på håndtering.

Der findes ikke mange ægte vilde katte i Odsherred Kommune, langt de fleste vildtlevende katte i vores område er tamkatte, der af en eller anden årsag lever alene i naturen. Tamkatte er ikke født frygtsomme for mennesker, men er oftest huskatte, der er udsat af nogen, der ikke vil have dem mere, løbet væk hjemmefra eller kommer fra hjem, der ikke sørger for optimal pleje og pasning. Og så vælger kattene nogle gange at finde steder, hvor der er bedre mulighed for at få opfyldt deres biologiske behov som mad, husly og evt. kontakt.

Vildkatte kan godt opsøge mennesker i søgen efter mad og husly, men er ofte meget svære at gøre tamme og håndtere.

De katte som opsøger mennesker og dermed kommer som tilløbere og slår sig ned på terrassen, udhuset eller stalden og tigger efter mad, er langt de fleste gange tamkatte eller forvildede tamkatte.

Hvem har ansvar for katten?

Den der anskaffer sig en kat, har ansvar for katten. Alle tamkatte bør være id-mærket, hvis de går ude, og det bedste er en chipmærkning inkl. en øretatovering med et C, så alle kan se, at katten er mærket.

Før i tiden tatoverede man 3 bogstaver og 3 tal i øret, men det kan efter nogle år være meget svært at læse tatoveringen og finde frem til ejeren, og derfor foretrækkes i dag chipmærkning. Det kan dog ikke ses uden på katten, at denne er chipmærket, det er derfor, at det anbefales at tatovere et lille C, så ved dem, der evt. kommer i kontakt med katten, at den er id-mærket og kan indbringe den til en dyrlæge, Falck eller politiet og få chippen aflæst.

Har man en kat, der går ude, bør man sikre, at den ikke kan lave killinger. Katte bliver typisk kønsmodne omkring 5-6 måneders-alderen, afhængigt af årstiden, da katte ofte kommer i løbetid om foråret og sommeren pga. lyset. Har man en killing født tidligt på året, kan den i realiteten nå at blive parret inden vinter. Samtidigt med neutraliseringen kan man få foretaget øretatovering, chipmærkning og vaccination, så katten er bedst muligt rustet mod at færdes på egen hånd udenfor.

Ikke-kastrerede hankatte har større risiko for at løbe hjemmefra i deres stræben efter territorium og hunkatte, end kastrerede hankatte har. Ikke neutraliserede hunkatte kan nå at blive drægtige tre gange om året. Det giver risiko for rigtig mange killinger.

Dyrenes Beskyttelse har lavet en udredning, der viser at en hun- og en hankat kan få op mod 4802 killinger på 4 år.

Måske har du bemærket, at nogle hunde har en gul sløjfe i deres hundesnor eller en gul bandana i halsbåndet? Den gule sløjfe betyder, at hunden skal have lov at være i fred, og at der skal holdes afstand og ikke tages kontakt til hund eller ejer.

Der kan være mange årsager til, at en hund har brug for ekstra afstand.

• Den kan måske ikke lide andre hunde
• Den kan måske ikke lide fremmede mennesker eller børn
• Den er måske syg eller i genoptræning
• Den er måske i træning som servicehund eller lignende.

Når ejer har synliggjort, at de ønsker afstand til deres hund, så respekter det, både af hensyn til ejer og hund, men også til dig selv og evt. din hund.

Læs mere om den gule sløjfe

Dyrevelfærdsmærket er et statsligt mærke, som skal hjælpe med at forbedre dyrevelfærden for flest mulige produktionsdyr som grise, høns og kvæg. Formålet er at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge produkter, som er produceret under højere dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket har tre niveauer med henholdsvis 1, 2 eller 3 hjerter, og hvert niveau stiller specifikke mindstekrav til fx staldforhold, dvs. plads, strøelse, mulighed for at komme udenfor, kortere tid til transport til slagterierne, mulighed for mere tid til at vokse sig store og andre parametre, som er nedsat af Fødevarestyrelsens gruppe af eksperter inden for dyrevelfærd. Kravene går væsentligt længere end både dansk og europæiske lovgivning.

Dyrevelfærdsmærket er en frivillig ordning, men for at det endelige produkt kan få tildelt mærket, skal både besætningen, mejeri og slagteri være godkendt og leve op til dyrevelfærdsmærkets krav. Forbrugerne kan med mærket se, om produkterne i køledisken lever op til kravene for bedre dyrevelfærd, og dermed tage et aktivt valg.

Restauranter og spisesteder kan få lov at markedsføre sig med, at de serverer dyrevelfærdsmærkede produkter, hvis de grossister der leverer råvarerne, er godkendt med dyrevelfærdsmærket.

Læs mere om Dyrevelfærdsmærket på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvis du ønsker at læse mere om Dyrevelfærdsmærket, kan du læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Odsherreds Dyrehospital tilbyder sammen med Odsherreds Kommune som et forsøg frem til sommeren 2026 forløb på daginstitutioner og skoler om dyr og dyrevelfærd.

Sådan sammensættes forløbet

Forløbene skræddersyes, så de passer til målgruppens alder og de læringsmål og læringsemner, som forløbene skal understøtte i undervisning og dannelse.

Sammen med daginstitutionen eller skolen aftaler vi, hvad det er I gerne vil høre om, og om der skal indgå noget praktisk i undervisningen, eller det primært skal være teoretisk undervisning.

Vi glæder os til at høre, hvad det er, I kunne tænke jer at høre mere om, så vil vi gøre alt for at lave et super spændende forløb med masser af læring til jer.

Alle aldersgrupper i dagsinstitutionerne og i skolerne er velkomne, så byd endelig ind med nogle ønsker. Vi glæder os til at være med til at øge læringen om dyr og dyrevelfærd for alle.

Emner kunne fx være følgende, men er ikke begrænset til disse:

• Dyr i naturen – hvordan passer vi på vores vilde dyr, og hvad skal vi gøre, hvis vi finder et dyr, der er kommet til skade
• Kæledyr – hvordan passer vi på vores kæledyr, og hvad skal vi gøre, hvis de bliver syge
• Hvad er dyrevelfærd? (For skolebørn i mellemtrin og udskolingen)
• Hvornår har dyr det godt? (For børnehaver og skolebørn i indskolingen)

Kontakt

Odsherred Dyrehospital, gladedyr@odsherreds-dyrehospital.dk, 59 65 00 15 (spørg efter Vibeke)