Alle virksomheder kan få et affaldstilsyn. Der er to typer af affaldstilsyn, det ene er et administrativt affaldstilsyn, og det andet er et fysisk affaldstilsyn.
Det administrative affaldstilsyn foretages af Miljøstyrelsen, mens det fysiske affaldstilsyn bliver udført af Odsherred Kommune og i nogle tilfælde Miljøstyrelsen.
En virksomhed kan blive udtrukket alene til et administrativt tilsyn, eller blive udpeget til et fysisk affaldstilsyn på baggrund af det administrative tilsyn.
Det administrative tilsyn, omfatter udtræk af data fra det fælles affaldsdatasystem (ADS), data i CVR-registret og/eller branchespecifikke data.
Virksomheden bliver udpeget til et fysisk affaldstilsyn, hvis der for eksempel, er uoverensstemmelser mellem det indberettede data i ADS eller affaldsfraktioner og mængder af affald ikke er typisk for branchen. Virksomheder kan også blive udpeget til fysik affaldstilsyn, i forbindelse med et tematiseret tilsyn. Et tematiseret tilsyn, er specifikke temaer eller brancher, som miljøstyrelsen udvælger til et fysisk affaldstilsyn.
Selve affaldstilsynet bliver udført af Odsherred Kommune.
Virksomheder der allerede er omfattet af regelmæssigt miljøtilsyn, vil fremover også modtage et styrket affaldstilsyn i forlængelse af miljøtilsynet.