
Tømning af olie- og benzinudskillere
Du har som virksomhed mulighed for at tilmelde dig Argos tømningsordning for olie- og benzinudskillere og sandfang.
Tømningsordningen er en kommunal indsamlingsordning, drevet af affaldsselskabet Argo. Derfor er alle grundejere, der har en olie- og benzinudskiller tilkoblet deres afløbssystem, forpligtet til at benytte ordningen.
Hvis en virksomhed ønsker at få udskilleren og sandfanget tømt og kontrolleret af et andet firma, skal virksomheden søge om en fritagelse. Fritagelsen kan søges ved henvendelse til Miljøteamet på miljoe@odsherred.dk.
Du kan tilmelde dig tømningsordningen ved at udfylde anmeldelsesskemaet.
Læs mere om tømningsordningen for olie- og benzinudskillere og sandfang på Argos hjemmeside.