start på hovedindhold

Nedrivning af bebyggelse

Som udgangspunkt kræver det altid tilladelse at rive en bygning ned.

Du skal søge om nedrivningstilladelse, hvis den bygning, du ønsker at rive ned, kræver byggetilladelse for at kunne opføres.

Det betyder, at du som udgangspunkt kan nedrive mindre bygninger uden tilladelse, hvis de:

  • er garager eller carporte, som ikke er integreret i den primære bebyggelse, eller udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende
  • har et areal på højst 50 m²
  • ikke er fredede eller bevaringsværdige.

Alle andre nedrivninger kræver kommunens tilladelse.

Selektiv nedrivning: Hvis dit samlede nedrivningsarbejde er over 250 m2

Kun autoriserede virksomheder må udføre nedrivning, der samlet set overstiger 250 m2 areal.

  • Selektiv nedrivning betyder, at du omhyggeligt adskiller og sorterer forskelligt materiale fra din nedrivning.
  • Formålet er, at flere materialer som fx mursten, beton, tegl og metal kan blive genbrugt.

Du skal søge om nedrivningstilladelse gennem Byg og Miljø.

 

Ansøg om nedrivningstilladelse her.

Ret dine BBR-oplysninger

Hvis der ikke kræves nedrivningstilladelse, skal du huske at opdatere ejendommens BBR efter endt nedrivning.

Ret BBR